Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Et Samliv
Hesten ind den kranglede Vei gjennem Grinden og
opover Tunet hen til Stuedøren.
Og det blev en lang Session; — han saa utaalmodig
gjennem Ruden Sorenskriverens Vogn og Sagførernes
Karjoler rulle, den ene efter den anden, forbi nede i
Landeveien.
Klokken var blevet over otte, og den sidste Sol
skinnede gul ind paa den store, halvtømte Melkespilkum med
alle Klinkerne i, før den unge Sagfører havde faat
gjen-nempløiet, forhørt og prøvet Halvors ikke færre end fire
Sager saavidt, at han begreb, at han maatte have for sig
en af disse haarfine juridiske Hoveder, der saare
vanskelig faar Ret for sig i denne Verden, men prøver desto
flere Processer. Der var ikke én eneste af de Sager, —
de to gjaldt Skogen ovenfor, de to andre Vandet
nedenfor Gaarden, — uden at der jo eksisterede nogle
Guldkorn af Ret at procedere paa; Ulykken var blot, at der
var saa rent for lidet af dem.
Og da han nu Klokken over halv ni kjørte afsted, var
han yderst tvilsom, om han ikke havde spildt sin Tid.
Summen af Opgjøret var, at han havde erhvervet i
Kommission at sælge en liden Bondegaard, hvortil selve
Eierens Ret var mere end omtvistelig, og hvorved der
hang saa mange Processer som Traade ved en Manæt i
Sjøen. Det var naturligvis ogsaa derfor Fyren vilde til
Amerika...
«Fo—la... Fo—ola ... Fo—o—la ..
Han havde hidtil af inderste Hjerte angret sit lyse
Indfald i Eftermiddag at bemægtige sig en Returhest,
der stod for Tingstudøren færdig til at vende hjem. Men
under Længselen efter at naa til Stationen havde den
stædige, alderstegne rent forandret Natur, saa han nu
maatte holde igjen. Den travede afsted med ustyrlig
Hidsighed og satte Fødderne under sig med et Fodskifte
saa let og nydeligt, at det kunde minde om en gammel
feiret Danserinde, der for en Gangs Skyld faar det
Indfald at vise sig, — ikke ganske fri for Tanke om at
snuble bevares, lidt Mindelse om Stivbenethed.
De var alt forbi Jernbanestationen og passerede Broen
nedenfor Byen netop, som Aftentrænet durede og peb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
