Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Et Samliv
Hun drog Hovedet fremdeles undaf.
«Du lovede saavist, saavist at være hjemme tidlig i
Eftermiddag» ...
Hun forskede ham forgrædt prøvende ind i Øinene,
—- helt ind i Samvittigheden; og Tvilen blev kun endnu
mere til sørgelig Vished:
«Du bryr Dig ikke om mig... Nei, Du bryr Dig ikke
om mig, Jakob!... Tilstaa det kun.»
«Men kjære dumme Letta min da, hvor kan Du blot
et Øieblik tænke —»
«Det er bedre at sige rent ud, Jakob, Du har ikke
tænkt paa mig i alle disse Dage!» Hun vandt sig koldt
fra ham, og han søgte at holde hende tilbage:
«Jeg ikke tænke paa Dig, — jeg?» — Han slog Armene
om hende.
«Rør mig ikke, Jakob, lad mig være... Aa jeg er saa
skuffet, saa skuffet! — Som jeg har ventet paa Dig, gaat
her alene i tre hele Dage. Seks, syv allersenest, sa’ Du,
og nu er Klokken over ti. Jeg tænkte Du slet ikke var
kommen hjem, jeg.»
«Stakkar ja, stakkars min ja.»
«Havde Du bare eiet den ringeste Tanke paa, hvordan
jeg har havt det,» hun holdt paa at give efter for det
fristende Taareudbrud og talte med lidt Higsten. — «Jeg
havde gjort det saa nydelig istand til Aftensbordet og
tænkte, vi skulde ha det saa rent hyggeligt — første
Cang Du havde været borte! — tat frem af det fine
Bordservice fra Onkel. Der var ikke noget, jeg ikke havde
tænkt paa. Og saa — men naturligvis, det hele er saa
ligegyldigt for Dig, som har saa meget andet at bry Dig
om — saa ubetydeligt og smaat naturligvis. Men jeg,
— jeg har nu engang ikke andet end bare Dig, jeg...
Og som jeg havde glædet mig!»
«Men kjære Konen min da! Du maa da forstaa, jeg
ikke var Mand for at komme før. Jeg forsikkrer Dig,
Alette. Men det var en Bonde... Nei hør nu da’.»
«Og saa har de git sig til at sidde her, Fru Krabbe
og Frøken Dahl, i hele Aften for at trøste mig, fordi jeg
var saa ensom, sagde de. De har undret og undret over,
hvorfor Du ikke kom, og Fru Krabbe har fortalt saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
