Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
35
Kanavaen for at faa Tiden til at gaa til Middagen eller
— hun tog en Roman og satte sig hen i Gyngestolen.
«Bare der nu engang hændte noget i denne kjedelige
Bogen!» udstødte hun utaalmodig; hun bladede rask og
keg fremover, før hun gav sig til at læse.
Stueuhret slog halv og hel, og hun hørte, Karen brække
Stikker til at tænde op med i Kjøkkenet...
Der lød stemmer derude, Pigens og en grovere ...
«Nu faar vi da Ved i Ovnen, ordentlig Furuved!» kom
Jakob fornøiet ind; — han havde været barhovedet ude
i Regnen og anvist Vedmanden, som kom med Læssene,
hvor han skulde stuve den ind ... «Og betalt den Du,» —
han bøiede sig ned og kyssede hende. «Vi har nu vel en
Stund af fire Favne» ...
«Uf, Du er ganske vaad, Jakob, Du kunde da tat
Paraply ... Men hvem er det, Du har havt paa Kontoret, Du,
jeg hørte der blev snakket saa?»
«Aa, det var nogen, som skulde noget naturligvis.»
«Bli stævnet eller hvad det nu heder?»
«Ha, ha, ha, — nei det bad han rigtignok ikke om!»
«Kan Du ikke si’ det da, — procedere eller? ...»
«Nei, søten min, for det skjønner Du Dig ikke paa!»
... han klappede hende i smilende Medfølelse paa
Kinden. — «Om Manden forlangte at bli stævnet?» lo han.
«Det er noget, Du er i godt Humør for, Jakob, jeg
skjønner det paa Dig.»
«Javist ja, Alette, den Vedmanden, som jeg betalte...
Jeg skal betale Husleien idag, 14de Oktober, skjønner
Du, til Krabbe. Og det er saamæn ikke saa daarlig gjort,
at jeg nu, saa ny, jeg er, — første Aaret, — har tjent
saavidt, at jeg har Pengene akkurat liggende færdig paa
Dagen... Det er ikke saa daarligt, nei! — Men saa kom
Vedmanden, ser Du, som en Streg i Regningen. Men saa
var Lykken igjen, at der i Formiddags vankede et ganske
bra Salær for en Handel, jeg ordnede, og saa er vi
usigelig holdne, Letta min!»
Han begyndte at brydes med hende i Fingrene og søgte
at knække hende ned.
«Saa var det en Eiendomshandel da?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
