Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Et Samliv
V.
Ovnen havde forbausende hurtig spist de fire Favne
og var alt et godt Stykke inde paa en ny Forsyning
suppleret med en Portion af den mere varmegivende
Bjerke-ved; det durede uafladelig.
Alette sad i den lune Stue med en Fodskammel under
sig og Sybordet trukket ind paa Gulvet. Hun broderede
Halsliningen paa en liden Barneskjorte; det skulde jo
bli et Pragtstykke. Rummet med den grønne Pose under
Bordet havde hun at putte den ned i, om der kom nogen
Visiter, — og for at dække sig — en Krave, der var halv
paasyt Mønstret, liggende under det opslagne Laag med
Naalen istukket og Prenen i et af Hullerne. Der laa alt
syv færdige og nydelig sammenlagte inde i Sovekammeret
i den store nederste Kommodeskuffe, — og i Eftermiddag
blev der én til at lægge ned. Den Skuffe var bare til den,
som ventedes.
Det var kommet paa i den triste Tid, da Vinterføret
lagde sig, og det mørknede med tætte, tunge Snefloker
paa Ruden. Den Tid var gaat over uden, at hun videre
lagde mærke til den. Under Rok og Fok derude, der
stablede vilde Driver tvertover Veie og Gjerder, havde
hun været mere og mere optaget af sit, — dette ene.
Der var blevet ligesom saa meget at beskjæftige sig
med, det fyldte saa forunderlig Dagen... Og i disse Par
kolde Vintermaaneder nu efter Jul, da der snakkedes
om Vandet, som bundfrøs, og Elvesnoen, som satte
Hus-træk gjennem alle Dørsprækker, og gav dem, som kjørte,
Fro8tflekker, og knap var til at holde ude med
Ulve-skindspels, og om Tandpine og Halsonder, — begyndte
og endte al hendes Tanke i dette.
Det Mysterium, hun gik og fuldbyrdede, gav hende
ligesom en vis Selvfølelse og andet Syn paa alt, — paa
Jakob ogsaa, — noget næsten som at forudkjende sig
som Mor i Huset med Ansvar og Myndighed.
Det var ikke Ungpigen længere, som havde saa let for
at fare Trapper og svindse afveien og ta op, naar noget
faldt ned ...
Og Jakob passede paa og var bekymret paafærde næ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
