Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Et Samliv
«Hm—m, nei.» — Det blussede lidt op i ham; han
følte det noget ømfindtligt at svare helt ud i det Emne.
— «Faar dele Folk i Indtægter og Udgifter, ser Du
Alette,» slog han det hen i Jøn. «Selskaber her paa
Stedet det er Udgifter — for os endnu da; — og
Bønder og Proprietærer, det er Indtægter. Det er en tyk
blaa Streg at sætte, — paa den ene Side Kredit, paa
den anden Debet, skjønner Du, — og den Karen, som
sad her idag, han forstod Forskjellen mellem de to Ting,
det kan Du stole paa.»
«Og saa tvinge Dig til at reise — nu alt i Aften!
— Jeg tør næsten ikke tænke paa at være alene alle
disse Dage.»
Hun betoges mere og mere af Forestillingen...
«Det har været saa ondt, saa ondt, saa Du véd det
ikke,» hviskede hun modfalden og sammensunken der,
hun sad, — «hvergang Du har været borte om Natten.»
Han bøiede sig ned og gjemte hendes Hoved ind til
sig i de varme Hænder, medens han strøg over Haar og
Kind og søgte at berolige.
«Naar jeg gaar saadan udover Aftenen og véd, Du
ikke er nogetsteds at faa fat paa, og at jeg tilslut skal
slukke Lyset alene, — saa kan jeg med ét bh saa ræd,»
hulkede hun. — «Jeg er jo ikke saa frisk, ser Du, og
synes, jeg er saa forfærdelig ensom... Jeg opholdei
Karen fra at lægge sig saalænge jeg bare kan, og sidder
og nidsyr ved Lampen til sent udover for at faa Tiden
til at gaa. — Det er, som noget kunde komme over mig.
Jeg tør ikke se paa Ruden, naar Mørket ligger saa sort
der» ...
«Det er nervøs, Du er, Ungen min!»
«Og saa den tomme Sengen din, naar jeg lægger
Armen hen paa den om Natten... Jeg tar din
Hovedpude, maa Du vide; jeg er glad, jeg har den»...
Hun klyngede sig hed og hektisk til ham, medens hun
vedblev at snakke sig op: — «Og saa kommer jeg til
at ligge og tænke paa, at Du er mellem alle disse
fremmede Mennesker, som spiller og drikker, — jeg har jo
hørt saameget om det nu, — og at de ogsaa kanske faar
Dig til at drikke formeget, saa Du ikke véd, hvad Du
gjør, Jakob.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
