Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Et Samliv
førte dem didop; og Alette blev placeret magelig i
Sofaen under en hel Del Snak om Stedets Anliggender,
der havnede i det huslige, hvordan Krabbe ikke var at
bevæge til at modtage Elever fra Skolen i Logis, skjønt
det vilde være en saa stor Ting for dem.
En Næse pudsedes som en Trompet indenfor en Dør,
og lige efter kom Adjunkten ind stiv og blidt forbindtlig
endnu pakkende Lommetørklædet ind i Baglommen.
«Hvorledes befinder Fruen sig?» spurte han.
«Saa ... saa saa ... ?» han stirrede længe og betænkt
paa hende og saa overmaade velvillig ud. Der steg
øiensynlig en Forestilling op om, at Spørgsmaalet kunde
været heldigere ...
«Maa jeg takke Dem, Frue!» begyndte han saa.
Samvittigheden steg op i Kinderne paa Alette. Hun
havde begaat for mange lystige Beskrivelser i sine Breve
om «denne forfærdelige Filologen», som de kunde støde
paa i Kalot, Slobrok og Tøfler og risikere at bli
indviklet i en dybere Diskussion med paa de mest uventede
og ubeleilige Steder.
«Ser De,» forklarede han, — «i Stolen derhenne ved
Ovnen, der er nu min Yndlingsplads om Aftenerne, naar
De spiller nedenunder___De har bragt mig til at
interessere mig for Folk, som begynder et Samliv, Frue, —
og, mens De spiller, sidder jeg og fantaserer mig en
Menneskevækst, som den kunde være. Jeg hører det
ligesom synge i Knoppen,» — han ludede skjævt lyttende
med det store Hoved. «Der synger saa mange Knopper
i Verden; men her er det, som jeg sidder og lytter
paa én, jeg tilfældigvis kjender noget til___som betaler
Husleie til mig,» — trak han sig beskedent ind i sit Skal.
«Nei Krabbe da,» kom hans Kone med Thekopperne
opskjænkede paa et Bræt, — «Du snakker da vel ikke
om den nu!»
Men han kunde jo ordentlig være indtagende, tænkte
Alette, — for vakkre Øine han havde!
Adjunkten styrede nu hen mod den unge Sagfører,
og Jakob, som frygtede for, at Meningen var at regalere
ham under hans knappe Tid med en eller anden længere
Betragtning, gjorde en tilsvarende undgaaende Manøvre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
