Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Et Samliv
trænger til at kvikke mig med en Passiar. Og Konstance
maa jo ogsaa hentes, ser Du!» —
–Den næste Morgen ved Kaffebordet beskrev
Konstance Selskabet overmaade kvikt. Hun havde et helt Læs
at fortælle, og stadig henholdt hun sig til Jakob, om hun
overdrev. Medens Øinene ligesom blaanede under de
halvlukkede Laag, lagde Ansigtet sig smilløst bagover,
som hun selv blot gad pege paa det, som var komisk, og
Jakob spiste og lo og bekræftede lunt:
Jo, det stod ikke til at nægte, Konstance havde sat ham
de rette Briller paa Næsen til at se med igaar.
Det var sidste Gang, hun var der, før hun reiste,
opgjorde Konstance med et lidet Suk, — og saa havde de
da virkelig sørget for, at hun ikke skulde glemme dem.
«Hvad siger De, — De mener da ikke noget med at
forlade os snart?» udbrød Jakob ganske varmt.
«I Slutningen af Oktober, véd De. Det er da ikke saa
længe til nu det;» hun bøiede sit askelyse Hoved med
Favoriterne ved Øret ned mod Tallerkenen.
Alette havde reist sig noget pludselig rask under denne
sidste Forhandling; hun havde jo Børnene og
Morgenstellet paa sig.
«Det er vel paatide, vi ber hende ordentlig bli hos os
ogsaa i Vinter Du,» kom Jakob efter hende ind i
Sovekammeret.
«For et Held, at vi har hende at ta til i Huset nu, Du
begynder at bli saa klein,» vedblev han, da hun ikke
svarte.
«Ja, jeg kan nok tænke mig, at Du vilde finde Huset
mærkeligt tomt uden hende,» kom det endelig noget
underlig sagte; hun vendte ikke Hovedet til ham og vedblev
at ordne noget Barnetøi hen i Skuffen.
«Hvad mener Du nu med det?» spurgte han
utaalmodig, — «noget mere praktisk lod der sig da vel ikke
opfinde, om vi ledte med Løgt, — en Veninde, Du kjender
ud og ind og er tryg paa!»
«Ja Du er virkelig omtænksom, Jakob, — paa det
Punkt» ... forlød det adskillig langsomt.
«Det er da for din Skyld — naturligvis» ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
