Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Et Samliv
Lørdagskvældene, og da blev ban altid veltalende over
«Frua».
Hun var jo ogsaa noget over al bans landlige
Erfaringskreds ophøiet, naar hun sad der i Bredslæden, som han
kjørte, i Pelsværkshue og Kaabe frisk smilende og
nikkende under Sløret til en og anden, de mødte. Han følte
en vis svimmel Ærbødigheds Rus. Det faldt til et Par
Gange, at han kom til at holde hendes Muffe; der laa et
Lommetørklæde, som duftede af Eau de Cologne, — aa,
— som det maatte være, naar det var Fruas.
En af Fru Mørks kjæreste Fornøielser var saadanne
Bredslædeturer med den smukke gule Hest foran, helst
naar hun kunde kjøre indom en eller anden Veninde og
tage hende med sig. Og saa, vel indpakket i det klare,
kolde, friske Vinterveir gjennem Granskogen, der stod og
veiede Sneen paa Grenene eller blinkede med Isnaalene
i Eftermiddagssolen som et helt Rige av Sølvfilegran, —
over i Kaffe- eller Thebesøg til Bøllings paa Storstad,
Kapteinens paa Liberg, til Provstegaarden, Bøckmans
eller opover til Veiinspektørens paa Sørsæter. Det var jo
ogsaa altid nyttigt at forhøre paa Storstad eller
Liberg om, hvad Selskabelighed der kunde ligge i Luften
over paa den anden Side af Elven; det turde hænde, at
det meste af den Sort paa deres Side bestemtes der i
Bredslæden af Fru Mørk og en af de Fruer, som kjørte
med hende.
Det var længe siden, Alette havde sluppet den Grille,
at hun ikke skulde kunne kjøre ud uden Jakob. Dels
reiste han jo selv saa inderlig tilstrækkelig, og dels kunde
det ikke falde ham ind at fare ud fra Kontoret og
Forretningerne midt om Dagen slig, som han nu sad i det.
Der var jo altid lidt Møie med at rive sig løs fra
Børnene. Hendes Svaghed forkjælede dem, og hendes
moderlige Øie opdagede stadig forunderlig mærkelige
Egenskaber hos hver af dem, — fire forskjellige suveræne
Villier, der skulde pleies og føies.
— Men nu var de alle besørgede i fuld Leg, og hun
skyndte sig at tage Reisetøiet paa:
«Om der kommer nogen flere, Jakob, og jeg skulde
finde paa at bli der iaften, vil Du saa reise over og hente
mig?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
