Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Et Samliv
ren, da der ikke syntes at ville komme noget yderligere
Bidrag til Situationen; hun sad der inde i sit store
udslagne Haar.
«Naturligvis maa vi bli hjemme».. .Hun saa hastig
hen paa ham. «Aa kjære! Du sætter Dig da ikke paa
Stolen, hvor Snørlivet mit ligger... Det er lidt
kjedelig^, de bad os saa udtrykkelig svare paa, om vi kom
iaften, — saa det vil se nok saa underlig ud, — slet ikke
bli saa godt optaget.»
«Nei, nei, Du kan jo reise! Jørgen og jeg hygger os
saa inderlig godt sammen herhjemme — vi to.» Der lød
noget gjemt under af Bitterhed.
«Reise da, jeg? Det véd Du saa vel, jeg ikke gjør,
Jakob... Men Du er saa vrippen straks, Du tror, jeg
rører ved denne uskatterlige Berven.»
— «Hm!»...han kom til at fortabe sig i hendes
smukke raske Bevægelser med Armene... «Det er et
vakkert Haar, Du!» han tog hen i det.
«Aa kjære, rør ikke!» hun trak sig utaalmodig undaf,
ængstelig for Haaropsætningen.
«Naa naa, jeg skal ikke plage Dig.»
... «Men vi maatte da vel kunne ta ham med os?»
grundede hun. «Jeg maa sige, fare der altid bare som
reisende uden en ordentlig Selskabsdragt med sig, det er
lidt pretentiøst, hvad Du saa siger.»
«Han kan nu ta op fem og tyve tusind Kroner af hver
Lomme, og det gjør altid et Par graa Benklæder mere
pasable. Men Du taaler ham egentlig ikke i nogen Dragt,
det er Sagen.»
«Jeg forsikkrer Dig, jeg vil intet heller end, at Du
skal ha nogen at snakke med, Jakob, — saa véd jeg,
Du er fornøiet. Ja gaa nu, gaa nu Vennen min,»
affærdigede hun ham, — «Gjæsteværelset skal bli istand.»
Han gik med en vis Fart ind i Stuen, og blev staaende
ved Vinduet...
... Derinde sidder hun og aner ikke, at hun kunde
gjort mig saa glad som en Nar, bare hun vilde ha slaat
det Haaret om mig. Men det er vi naturligvis vokset
over... naturligvis altfor opfyldt af alt andet til, at det
kunde falde hende ind at spendere nogen Tanke paa mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
