Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
87
paaklædt og ha spist først, — og saa det, han maatte
ha med sig i Bogremmen, nøie undersøgt, saa han ikke
kom til at glemme noget, stakkar! — og saa, om han
havde Lommetørklæde ...
Den elleveaarige Gut sattes i Fart som en Keglekugle
lige fra Moderens Haand i Sovekammeret, fulgt af
hendes beskyttende Øie ude gjennem Trappen og Gangen,
til han blev borte oppe i Gaden. Iøvrigt fandt Mama en
vis Beroligelse i, at han sognede til en Klasse nedenfor
den, han egentlig efter sin Alder skulde siddet i; der var
de fleste yngre end han, saa han var mindre udsatt for
at lide Overlast.
Der havde været ikke saa liden Strid mellem Alette
og hendes Mand om det Tidspunkt, da Gutten skulde
sættes i Skolen. Alette havde læst, at intet var
skadeligere for Hjernens Udvikling end, at der begyndtes
fortidlig, ja at det egentlig ikke kunde gjøres sent nok; —
og Jakob som havde saameget andet at tænke paa og var
vant til endnu at overlade det hele Børnedepartement
til Moderen, gav Kjøb for Freds Skyld, indtil han en
vakker Dag opdagede, at Johan Henrik gik i sit ottende
Aar uden at ha lært mere end at læse indenad i ABCen
med Moderen og skrive Tallene.
Det førte til en pludselig Krafthandling, idet Jakob
uden at bry sig om hverken, at det ikke var
Indtræ-delsestermin eller engang den første Dag i en Uge, uden
videre tog Sønnen ved Haanden og selv fulgte ham til
det, som skulde blive hans fremtidige daglige Bur.
Han var siden ved det jævne Bænketryks Magt
blevet løftet op i Skolens tredie Klasse, medens den tre Aar
yngre Alf endnu førte en mere tornefri Tilværelse i
Skolens nederste.
Men saa var det dette Spørgsmaal om Lekserne,
hvormed Skolerne hensynsløst overanstrengte Børnenes
Hjerner. Det viste sig ialfald paa Karaktererne, afskar Alette
enhver lidt ivrigere Forhandling med hans Far om den
Ting, at Gutten havde ondt for at klare det, de andre var
jo alle øvet i at læse og huske, fra de var ganske bitte
smaa! — Desuden Johan Henrik havde cok saa rare
Indfald, — saa slet ikke paa Tingene som alle og enhver...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
