Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Et Samliv
var Børnene; han var gaat over i Hverdagsmøllen. Ikke
en Tanke paa hendes Pande at spore af andet, det var saa
selvfølgelig...
De stod der med hver sine Pligter mod Børnene og
Hjemmet; men en Funke af den gamle
Eros!–Vuggen, der havde begyndt at gaa festlig som en ny
Kjærlighedens Høisang, havde endt i en hverdagslig tør
Knirken ...
Og alligevel, — midt i forretningstrætte Stunder, eller
i Øieblikke, da hans Tanke laa som fjernest derfra,
kunde Illusionen komme over ham, — hendes Stemme
med ét faa et saa rørende kjært Fald i Tonen, at han
ordentlig listede sig til at gaa og lytte efter Gjentagelse,
Synet af hende — midt i en kjedelig Trætte — lade en
Alette skimte frem, som mindede og greb ham med en
svimmel Længsel fra de forrige Dage, — medens hendes
helt af sit andet interesserede Sind og Øie fornægtede det,
gjorde det saa umuligt som selve Ligegyldigheden at fange
hende...
Og dog, han kunde ikke andet! — som han stod der
overfor hendes oprørte Bebreidelser, slog han pludselig
Armene vildt heftig om hende, drog hende til sig og
kyssede hende.
Det kom saa aldeles overraskende, og han læste i den
Grad Forbauselsen i hendes Blik, at han fo’r ud af Stuen.
Nøglen til Kontoret smekkedes i ... Han sad og stirrede
i Gulvet og saa og tænkte, — og indsaa, at det gik i
Hundene ... Han sled og offrede sig for hende og Familien
og kunde da vel vente sig noget igjen ...
Han overgav sig tilslut til det, ban ikke havde gjort i
mange Aar — han græd ...
–Men paa Disputen havde det en forunderlig
Virkning. Ikke et Ord mere om Johan Henrik, — og
til Gutten blot snille Formaninger: Far mente det jo
saa vel...
Det var, som Alette skimtede et og andet.
Dette pludselige Udbrud havde virkelig forvirret hende.
Der var gaat noget saa uhyre af ham. Det var slet ikke
bare et vildt Indfald, det var noget, han ikke sa’, som laa
saa hjerteskjærende i Øinene paa ham; hun saa det for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
