Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
117
og fiske, om Du vil, der er nok af Abor og Gjedde. Men
rigtignok bare en elendig liden Pram, vi har at ro ud
med... Far faar la os faa en ordentlig Baad til næste
Sommer, en, som vi kan sætte Seil paa.»
«Aa det er af den Slags, som taaler at opsættes, min
kjære Viking!» afviste hans Far ham kort. «Du faar ikke
udstrække Dig til for mange Projekter.»
«Der er saa meget Fisk i Vandet, at den snart betaler
Baaden Far,» sa Viking med sin troværdige stø
Vederhæftighed. «Jeg kjører selv Sten til Landgangsbryggen,
naar jeg er derude.»
«Ja, De kan tro, der har været Arbeide,» udviklede
Alette. «Og til Høsten skal vi faa Gartneren med og
plante Frugttræer og Bærbusker. Børnene er saa hidsige
paa, at det skal være derude i vort eget Hus, vi skal holde
Sølvbrylluppet om et Par Aar. Det var jo morsomt at ha
Haven og Træerne lidt tilvoksede til den Tid.»
«Og saa slaas vi om Navnet,» sa Viking. «Granholtet
eller Rognhaug vil nu jeg ha.»
«Ja det er sandelig det, som gjør os mest Møie af alt,»
erklærede Johan Henrik; han fo’r med Haanden gjennem
sit vakkre mørke Haar: «Det blir disse banale:
Aletten-lyst, Sorgenfri, Kvældshvil» ...
«Tja, — til den Tid!»... ræsonnerede Jakob. «Det
kommer sandelig ikke an paa bare at bygge Lysthus, det
beror ogsaa paa, med hvad Humør man sidder i det.»
«Aa kjære, man faar da se til at ha lidt Humør paa sin
Sølvbryllupsdag; — det er nu ialfald en Festdag, som
Børnene vil mindes,» sagde Alette med Vægt.
«Naa saa, Børnene!» ... lo han eget.
«Ja ja, det er dog for dem, vi lever, Jakob!»
«Jeg har altsaa i visse Maa—Maader et Fortrin, Frue,
— som ingen Børn har» — stottede Berven; «jeg faar leve
for mig selv» ... Han spiste, som han pleiede, overmaade
langsomt, og de sad og ventede paa at kunne byde ham
mere af Ørreten.
«Saa har man ialfald ingen Skuffelse, naar man er saa
heldig bare at elske sig selv,» — sagde Alette, hun sad og
smaaslog med Servietten mod Bordet.
«Hvad siger Du, Elisabeth, om den Ting?» nikkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
