Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv 131
Da var det saamæn anderledes Udbytte ved at følge
gamle Justitiarius husimellem. De maatte spænde sig for,
snart han og snart Elisabeth. At den gamle bar sine tre
og sytti Aar saa mærkværdigt, maatte de jo overstaa bag
hver Dørstok. Men saa vankede der et Glas Vin og anden
Høflighed, hvor de kom, baade Formiddag og
Eftermiddag; og naar Fuldmægtig Tinn, — Fætter Tobias, som
han hed for bestandig, — greb Glasset og holdt sine smaa
bevægede Speaks, om hvad han huskede der i det samme
Hus for, — lad mig nu se, — sytten eller just tyve Aar
siden! Og hvad vidste han ikke altsammen. Da var der
en anden Foged, en anden Sorenskriver, en ganske anden
Præst og ditto skiftet Klokker — for ikke at tale om,
hvordan han huskede Kjøbmandsskilterne. Og han fik
altid Folk særligt rørt, fordi det var saa og saa længe
siden.
I saadan Erindringsrus svævede han gladeligen to
Gange om Dagen. Men jamæn fik han ikke ogsaa deres
gode Vin frem; saa han var yderst lønsom at ha med
ude paa Visittogterne.
— «Kjære Dig Jakob,» klagede Alette, «det gaar ikke
an saadan at lade bare Johan Henrik overtage Onkel;
jeg skjønner paa ham, at han føler, at Du negligerer ham.
Kan Du ikke kjøre med ham over til Bøllings i
Eftermiddag, Gudbrand maa være hjemme for at hente Viking
ved Sekstiden nede paa Jernbanen.»
«Ja jeg har jo saa inderlig god Tid til Lystture nu,»
lød det noget ironisk.
«Du faar saamæn gjøre det, Jakob! — jeg ser, han
gaar og tar sig nær af det. Han slog nu i Formiddags
saa smaat paa, at de maatte reise snart; — og det var ikke
for det gode, jeg kjender ham jeg.»
«Nei, nei, jeg faar naturligvis først og fremst være
Vært... Men Du faar se til at være lidt sent ude med
Kaffeen, — en god halv Time, om Du kan. Jeg maa ha
Posten først, det er saa vigtigt for mig, Alette!»
«Saa Du? Er der noget, som» —
«Du har begyndt at spørge saa,» udbrød han
utaalmodig; — «Du kan da vel tænke Dig, at jeg ikke
bestandig kan gi mig til at gjøre en hel Udvikling for Dig.»
9 — Jonas Lie. vm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
