Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
145
Han strøg og strøg hendes Haar mekanisk atter og
atter...
«Men vi faar indrette os Du,» — sagde han resigneret.
«Med Tomheden?» hun reiste sig pludselig ...
«Og nu staar vi der, Jakob! Jeg med al min
Forkjæ-lelse af Barna, og Du med din Saarhed. Vi trænger
sandelig til at holde sammen, skal det gaa. Bare Du vilde
hjælpe mig og tale helt ud om, hvad der er fornuftigt
og rigtigt for Gutterne, — og det baade til dem og mig,
saa skal Du nok faa den Kone, som støtter paa, om det
end svi’r lidt. Men det er dit Hjerteblod, som jeg aldrig
har set, før i denne Kvæld, og derfor stod jeg der svag
og alene.»
Hun vendte Kjolen, der hang paa Stolryggen med
Vrangen ud, saa Silken raslede i den vakkre Brudedragt.
«Ja, den som kunde begynde paa igjen, Alette,» — kom
det dybt fra.
«Med de Øine vi nu har paa det, tror jeg fast, Jakob!»
udbrast hun heftigt, overgydt af en varm Farveskiften.
«Der er noget, som heder en indiansk Sommer, Letta
... Det skal være saadan vakker Tid Du, — saa mild og
tempereret og klar i Luften. — Den kan falde til ud paa
Høsten» ...
10
— Jonas Lie. vm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
