- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VIII Bind. Et samliv. Maisa Jons. /
150

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

Maisa Jons

... Det var ialfald ikke hendes Skyld, at Lena Stuepige
bare drog Spisestudøren igjen efter sig med Foden, naar
hun bar ind Kaffebrættet. Hun skulde da pent faa lukke
den igjen selv; ikke agtede hun at opvarte
Tjenestefolkene, saa de kom i Tralt med at overse hende, slet ikke
agtede hun det...

Sømmen gik med samme Iver.

Hun faldt tilbage til at fundere paa det, som hun
havde funderet paa helt fra imorges, — hvorledes hun
skulde faa fat i de tre Mark og tolv Skilling, som
resterede paa Husleien til Madam Dørum; hun havde lovet
dem saa vist til iaften, Dørums var i slig Forlegenhed
for Husværten.

Tilla over hos Fru Thorsen havde nok ingenting...
Prøve hos gamle Mor Damm, som havde været
Gangkone sammen med hendes Mor paa Hospitalet? — hun
laante hende nok, hvis hun havde og ikke alt var gaat
for at vaage. Men det var saa usikkert —

Havde det ikke været den dyre Paraplyen, hun klemte
ivei med, som tog hele Ugelønnen med engang; — og
saa Tøiet til det ny Kjolelivet, — saa havde hun nu nok
havt Penge. Men hun maatte jo ha det, saa hun kunde
gaa nogenlunde anstændig ind og ud i Husene, hvor hun
syde, og ikke bli tat rent for en simpel én.

Hun rettede sig spændt; — det ringede paa
Entréklokken, og en Dør gik op derude.

«Nogen hjemme, Lena?» lød det huskjendt fortrolig,
— «Fruen — nogen af Frøkenerne?»

Endel af Stemmen blev borte; det ramlede, saa Ruderne
ristede, af et tungt Varelæs, der kjørte ind gjennem
Portrummet hos Grossereren.

«Joda, Hr. Statskonduktør, allesammen; — og saa kom
Frøken Sundt her netop» —

«Saa—aa?»

Det hørtes, som om han blev staaende og betænke sig
paa, om han skulde gaa ind.

Nei naa! ... Maisa slog overvældet Øinene op mod
Loftet og hang ganske fortabt med Skuldre og Arme.

Huf, der larmede denne Lena igjen og slog sammen
Spisebordet. Hun gjorde et hidsigt Kast paa sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/8/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free