Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Maisa Jons
Staut Mand, gamle Grossereren, — rigtig som en kry
Hane, naar han reiser sig slig bagover og brisker sig. Men
jamæn tar de ham ikke ved Næsen ligevel, saa stor og
stolt den snuser om sig. For hun skulde gi Livet paa, at
de stelte til Lag deroppe paa Kvisten ikvæld, som han
ikke skulde vide noget om.
Se saa, der fo’r saamæn Anton, Sønnen ogsaa opefter
Trappen; — passede han ikke paa, straks Faderen var
gaat ind igjen! Det er vel han, som har skikket
Flaskerne ...
Den interessante Opdagelsesport afbrødes ved, at
Frøken Signe kom ind med en nytændt Lampe, fulgt af sin
sekstenaarige Søster Arna.
«Nei staar De der i Mørke, — at De ikke snakker fra
da, Maisa! — Naa, hvor gaar det med Mors Kjole?»
«Jo da, Livet ligger tilklippet; jeg tænker vist, Fruen
kan komme til at prøve iaften.»
Medens Lampen endnu lyste svagt hen i det mørke
Uldtøi, trak Maisa Rullegardinet ned og ryddede
Sysa-gerne fra Vinduskarmen hen paa Bordet.
«De skal jo til Schous paa Fredag?» forhørte Signe.
«Ja jeg fik enkommelig Bud, at jeg ikke maatte love
mig bort andetsteds.»
«Men Mor maa ha Kjolen færdig og den gamle Silkes
omsyd, véd De.»
«Aa der er god Tid, Frøken. Jeg tænker nok, jeg skal
faa begyndt lidt paa Arnas Kjole ogsaa jeg, før jeg
slutter iovermorgen; det gaar som bare Bøs her, vi har
Symaskine. De snakker om at faa sig en hos Brandts ogsaa;
men Assessoren synes nok otte og tyve Daler er mange
Penge, han mener, de vil bli billigere snart.»
«Men jeg siger Dem, Maisa, jeg vil ha den til at sidde,»
faldt Arna ind; — «jeg har aldrig faat nogen ordentlig
Kjole nogengang undtagen den sorte Konfirmations, og
den syde da ikke De.»
«Aa jeg skal nok faa den til at sidde; nu har Di da faat
lidt Figur; — det var jo før bare ligesom at hænge paa
en Stang.»
«Ja før ja; men nu»–Hun rettede sig med
Skuldrene tilbagebøiet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
