Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons
159
«Ja den svarte opsyde Pegefingeren, Di,» hun viste den
mod ham.
«Aa pyt san, — naar hele Haanden er saa vakker saa»
... han nærmede sig interesseret.
«Lærer De sligt paa Krigsskolen? Jeg er ikke af den
Slags, skal jeg si’ Hr. Kadetten; jeg skal nok be mig fri.»
«Jeg sa jo bare, at De er pen, og det kan De ikke
nægte. En maa da ha Ret til det.»
«De siger, der er Lov for, at de militære maa ha
Knebelsbarter først.»
«Uf jeg tror, jeg drikker mig fuld ikvæld!»
«Bare ikke gjør det, Hovedpinen véd De, imorgen» ...
— Aa nei den frække Fanten! ... Stod han ikke der i
Døren saa svartkrøllet og firkantet og snakkede ind til
Frøken Rask, om ikke Pigen kunde sætte lidt Mad op
paa Værelset til ham, for han havde saa uhyre meget at
læse ikvæld til Krigsskolen. Det hørtes saa endetil og
greit, at Tanten rent maatte tro det.–Og væk var
han igjen som en Svedske for at slippe at træffe nogen
af de andre. Opdagede den Gutten, hvad for Øine han
havde, saa —
Hun syde væk med Kjoleærmet lidt opskudt for
Ledigheds Skyld. Traaklestingene hørtes i det stramme Tøi,
hun holdt ind under Lampeskjæret, og af og til i
Stilheden en Larm nede fra Kjøkkenet, hvor de gjorde op
til Aftens, og Pigerne regjerede.
Haahaa! — der raabte alt Arna paa, at de skulde
skynde sig op og klæde sig paa til Theatret.
Bare hun endda kunde faat Fruen alene et Øieblik,
inden de gik. For saa hundrede Gange til at ta op igjen
og aldrig til at bestemme sig, som hun var, blev der nok
ingen Prøving af iaften. Og nu kunde hun været færdig
til det, naar det skulde være ...
Hun saa endel overgivet ud, medens hun traaklede
Ærmerne i for et sidste muligt Haab.
«Herregud, at De ikke har tænkt paa at ta ind
Reise-tøiet før da, Lena!» hørtes Fruens noget trætte klynkende
Stemme, — den lød altid, som der skulde være én eller
anden mild Sorg i Huset.
Kom hun bare ind nu, fik hun resolvere sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
