- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VIII Bind. Et samliv. Maisa Jons. /
186

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

Maisa Jons

Kieleberg reiste sig, der var ikke andet at gjøre nu.

«End Kaffetrakteren min, Sjøberg?» spurgte han frækt.

«Kaffetrakt — Kaffe — hvad for noget?» — han
vedblev at lægge Violinen ned paa et blaat Tørklæde og saa
halvt ud efter det stærke, som skulde komme.

«Studenten vil ha Kaffetrakteren sin, hører Di ikke,
Sjøberg,» hviskede Madam Jørstad ivrig; hun vidste nok,
Sjøberg ikke var i Hjørne nu til at svare paa Bestillinger
og sligt; han maatte purres ordentlig.

Sjøberg havde det med aldrig at ha Reparationer
færdig, og i hans smale, indfaldne, gule Ansigt med den
stærkt fremskudte Hage viste der sig en Antydning af den
vante slette Samvittighed. Han rodede stille i sin
Erindring og slog langsomt et Par kloge Øine op paa
Kiels-berg:

«En Kaffemaskine, siger De?»

De skubbedes og knuffedes bag dem, saa det var ondt
at holde Pladsen; der var slig Trafik ud og ind af
Døren ...

«Kaf—»

«Ja, som skulde loddes til imorgentidlig,» mindede
Madam Jørstad.

Sjøberg rystede afgjort paa Hovedet og rakte Haanden
ud mod det arriverende Punscheglas: —

«Ikke har jeg faat nogen Kaffemaskine!»

Han stirrede med de blanke blaa Øine længe og
tankefuld paa Kielsberg, medens han i forskjellige Afsatser
drak ud. Minen fortrak sig mere og mere haanlig: —
«Nogen Kaffemaskine... Di? — høh!» blaaste han. —
«Og saa kommer Di hid...» Udtrykket blev noget
generende forskende.

«Den er da skikket over, véd jeg?» udbrød Kielsberg
storlig forarget.

«Sig bare hvem, som gik over med den, saa husker han
det nok,» mente Madam Jørstad. «Det er bare, at Tilla
snakker med ham det... Tilla! ...»

Det var det uheldige, at Tilla ogsaa skulde være her;
det nyttede ikke at skylde paa hende.

«Aa nei, Madam Jørstad, Kaffeen imorgentidlig er saa
fløiten alligevel,» udstødte han høimodig... «Saa sender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/8/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free