Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons 201
Faderen snakkede saa pent for hende om at ta den rige
Tronsen paa Storeng; og der kom Farbroderen, som var
Klokker, og la sit til, — og der tog Moderen hende for
sig i Enrum; — men hun havde ikke andet i Hodet end
at finde den rette Gjerningsmanden og faa Endre fri...
«Lad os haabe paa Skjæbnen, Jomfru Jons.»
Og jamæn fandt hun da ogsaa en Stump af et
Banko-brev i Nærheden af der, hvor Lensmandskaren bode. Nei,
hvor glad hun blev.
«Ja det er ikke meget, hun har at gjøre med,» sa
Kielsberg; «jeg satte endogsaa i Avisen, at jeg syntes, det var
alt for lidt; der kan hlaase mange slige Lapper omkring
paa Landeveien.»
Maisa var tydelig blevet meget ivrig paa Opdagelsen;
— Gunlaug, Jenten, havde nu faat sin egen Mistanke;
Lensmandskaren vilde saa med et fare til Amerika til
Vaaren.
«Han har gjort det,» sa hun overbevist til
Kielsberg, — «den lange sleipe Fanten. Bare hun kunde
fange ham!»
Men nu gik det rent galt... Lensmandskaren forlangte
ny Ransagning, og saa fandt de Resten af Brevet med to
af Seglene oppe i Endres Lade, — og hele Postsækken
med!
«Den Lensmandskaren, han skulde» — Maisa sad svært
betaget; det var, som hele Verden var væltet over dem
nu i sidste Akt.
Og, da det saa kom til, at de to skulde sige hinanden
Farvel der i Fængslet, — han var dømt paa Slaveriet, —
saa græd Maisa, saa Taarerne trillede. Hun snufsede og
tørrede Øinene og kunde knapt se dem dernede. Hun
tænkte ikke engang paa, hvad Kielsberg vilde sige, —
lige til Døren i Fængslet med ét aabnede sig.
«Det var da endelig vel,» vendte hun sig ivrig til
Kielsberg og drog et Lettelsens Pust.
Sorenskriveren og Forældrene og allesammen kom ind
og fyldte Scenen, — og Lensmandskaren stod bundet der
og skulede, — og Gjetergutten blaaste paa et
Bukke-horn, det var ham, som havde set Lensmandskaren ved
Nattetide drage op til Endres Hus med Postsækken!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
