- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VIII Bind. Et samliv. Maisa Jons. /
205

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maisa Jons

205

Ja lyst foran mig og mørkt bag mig, tænkte Maisa.

«Og naar Far og Mor ikke gaar der, saa siger det sig
selv, at vi, Børnene, hellerikke gaar,» faldt Signe
afgjørende ind.

«Vi Børnene. — Kalder Du Dig Børnene, — Du og
Torp skulde kanske trabelere udover og kalde dere
Børnene» ... hun efterlignede ondskabsfuldt en Barnestemme.
«Du er altid saa græsselig lumpen, Signe.»

«Fy, Arna, dette vil jeg ikke vide af,» mindede Fruen,
— «hvor kan det falde Dig ind at bære Dig saadan
ad mod din Søster.»

«Men saa kan jeg spasere med Trine alligevel jeg»...

–Symaskinen var ikke naadig idag; Maisa maatte

skrue af og gjøre den ren. Naalen var først for langt
oppe, saa den ikke tog, og nu blev det for langt nede
igjen. — Knik, knak, der gik den ogsaa...

Og der var de alt med Middagen hendes... hele
Formiddagen gaat næsten bare med Sommel.

— Efter Middagen begyndte Maskinen da endelig at
gaa nogenlunde — med Forsigtighed.

Det gamle forkjølede Slaguhret drog alt paa tre; men
det fortede nu, for Solstriben oppe paa Baggaardstaget
var ikke væk endda...

«Saa, Sypige idag,» sa Anton, han keg ind, da han gik
paa Kontoret.

Det lunede fra den store hvide Svenskeovn i Spisestuen
nu, de havde spist og satte Døren oppe.

Og jamæn tog ikke Fruen fat paa Prøverne igjen;
men det samme blev det nu, det vidste Maisa saa
inderlig veL

«Ja mit er nu afgjort det,» sa Arna, hun kom ud til
hende. «Jeg er glad, fordi De skal sy den, — for saa
faar jeg den, som jeg vil.

Jo jeg er. — Det maa bli noget rigtig, rigtig raskt,
hører De. Gjerne lidt kort, find bare paa noget, som er
bra usædvanlig. Det skal jo ligesom være
Bjergskotte-dragt, og saa faar det da ikke se ud, som én slæber og
drager paa en kjedelig tung Hverdagskjole. — Det er
derfor, jeg ikke syntes, det passer til Signe heller,»
betroede hun sagte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/8/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free