Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Maisa Jons
ikke var hjemme og passede paa. Hun og Fruen og
Grete og Frøken Signe var reist paa Løkken med
Gartneren for at tilse Haven.
Arna sad og spillede og sang inde i Dagligstuen.
Hun brød netop af «Sidste Rose», som gik saa trybelt,
og tog paa med: «Da jeg var Prins udi Arkadien, da
levde jeg i Sus og Dus.» —
Og saa ivei nok saa rørende med: «Aldrig, aldrig jeg
forgjætter disse Dale disse Sletter» —
Fra det ene og til det andet!
Nu begyndte hun et langt Pianonummer, — hak, hak, —
det gik ikke ... og slog over i «Yankee doodle—dandy».—
Hun tog sig en Tur ud i Kjøkkenet og spurgte efter,
hvad de skulde ha til Middag; det varede da saa
græsselig længe, inden de kom fra Løkken.
Med ét føg hun ind og til at synge igjen — ganske
høitidelig: «Sancta Lucia!–Barcetta mia...»
Hun havde rigtig saadan Stemme saa... og sligt Hjerte
med i det ligesom.–Ja Arna, naar Lun viide saa —
Aa—aa, — nu begreb Maisa det! — Didrik, Kadetten!
— som kom hjem fra Krigsskolen Klokken ét idag; Arna
havde set ham fra Kjøkkenvinduet —
Han kom ind og nikkede til Maisa med det svarte
Hodet, og listede sig sagte indover paa Taa...
«Nei saa skammeligt!» ... raabte Arna i værste
Overraskelse, — «lure sig paa én» —
«Jeg forsikkrer Dig, jeg synes, det er saa vakkert, at
Du véd det ikke. Du synger jo slig, at —»
«Det er skammeligt, siger jeg. Jeg sidder her i al
Uskyldighed og tror, jeg er alene, — de er ude
allesammen idag — og saa ...»
«Er Du virkelig fornærmet, Arna? — over det?»
«Fornærmet? — — jeg kunde!» — hun stampede i
Gulvet. «Lidt Lug skal Du ialfald ha —»
Der blev et Løb om Stole og Borde i begge Værelser,
indtil hun stansede forpustet...
Saa var de begge inde ved Pianoet igjen ...
— «Mowitz, din Lungsot, den drar Dig i Graven» ...
Det var fælt slig en mandig Bas, han satte ivei med —
— At den Didrik kunde være saa sørgelig da — det hør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
