Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Maisa Jons
nen og faa afveien, saa hun ikke huskede Tiden gik
engang; hun havde rent som en Symaskinfeber det Aar.
Det var jo nu biet saa anderledes let og fygende end
før, — andet end at sidde med Haandsømmen og gnu
slig, som hun havde gjort, fra hun blev konfirmeret!
Naar hun bare tænkte paa, hvordan de sad, naar de
skulde sy et Skjørt eller falde en Garnering... Tilslut
havde hun da lært sig til at skjønne det, som var iveien,
naar Maskinen ikke vilde gaa ogsaa, — det kunde være
saa lidet, som gjorde det.
Men Humøret fik man nok ikke lade gaa ud over den,
for da sa’ den bare spændt nei!
Hun sad saa optat disse Dagene paa, om Kielsberg
klarede Husleien, — den var biet forhøiet ogsaa til
Sommeren, — og Fru Thorsen kunde vist faa to Leiere for
én nu paa denne Tid af Aaret...
— Der kjørte Vognen ind igjennem Portrummet! Fruen
og Frøkenerne var steget af ved Gadedørstrappen.
Maden havde staat færdig, og Suppeterrinen blev
baaret md i en Fart, Grossereren likte aldrig at vente. —
Og Maisa fik ogsaa sit Bræt med opøst Suppe og deilig
sprængt Oksebryst med Stuing til.
De var saa høirøstede, — og sligt Prat og Liv idag inde
ved Bordet. Juristen og Anton snakkede, og Fruen og
Signe la sig ind med.
«Skal ikke Jomfru Jons ha sig et Glas 01 til
Saltmaden?» raabte Grossereren, da Lena bar ind Fadene;
— hun hørte paa Stemmen, han var rigtig i Lune–
De sad aldrig længe tilbords der i Huset; Grossereren
var saa hastig af sig, og han sa nogetslags kort kvikt,
før han gik op for at sove Middag.
Efter Bordet kom Frøkenerne ud for at bese Signes
Kjole og, hvad Maisa havde udrettet, medens de var
borte; og Anton gik og plystrede ind og ud kalvbenet og
fedladen.
«Nu véd De, hvormeget der skal til, for at et
Fruentimmer kan bli gift, Jomfru Jons,» kastede han ind, uden
at nogen svarte... «Før De kan stable op slig en Haug
med Skjørter og Kjoler, maa De ikke understaa Dem til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
