Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons
243
Maisa var hos Bager Antonisen nu om Dagene; — det
var græsselig hedt der, Gaardsrummet lumrede fra
Bagerovnen, og det kjendtes helt ud til Stuen bag Butiken,
hvor hun sad. Og saa al Solen deres! — lige ind i
Ruderne, saa de maatte ha saameget Gardin for, at det blev
aldeles mørkt, skulde de berge sig.
Men glad var hun, fordi hun var kommet til at sy der
igjen nu, saa mange af de, hun ellers havde Søm hos,
var paa Landet. Det var ikke saa let at finde Arbeide
midt paa Sommeren. I Vinter havde hun været saa
heldig og havt saagodtsom hver evige Dag besat; — men fra
Juni kom, havde der været nok saa meget Studering paa,
hvordan hun skulde klare sig; — hun havde maattet
sidde ledig baade den ene og den anden Dag og set til
at faa hjulpet sig med Søm, som hun kunde ta hjem til
sig. Synderlig rar Fortjeneste blev der ikke af det; og
ikke var det saa let heller, altid at faa sanket saavidt
sammen, at det blev ordentligt Arbeide for hele Dagen,
— saa det havde faat staat til nu baade her og der, baade
hos Bager og Kjøbmand; — hun havde nok faat Lykke
til at ta paa Kridt.
Og paa Kaffe og Brød havde det gaat i de sidste to
Uger, før hun nu igjen havde truffet Madam Antonisen
og faat Arbeide der. — Madam Antonisen havde set
skjævt til hende helt fra i Vinter før Jul, da hun gjorde
Ophævelser med at komme —
Det var rigtig saa godt at være i skikkeligt Hus igjen!
— Det var det ferske, varme Brødet til Kaffeen, naar
hun kom der, mens det endnu kjølede i Skyggen
Klokken otte, og Dørklokken ikke stod to Minutter ude i
Butiken. Men saa blev det da varmt nok, naar hun fik
siddet lidt, fra denne velsignede Bagningen, som
Svendene og Drengene havde været oppe med hele Natten.
Og Snakket og hele Humøret der i Huset stod jo paa,
enten denne Deigen havde hævet sig rigtig eller ikke.
Antonisen var ikke grei de Dage, Brødet havde Ulykken
med sig og blev for tungt og fast eller språk; — han
skjændte og dominerede og vilde sige op Svenden, som
ruinerte ham, sa han, og figede op Ungerne, naar de kom
iveien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
