Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Maisa Jons
Sveden brast ud af Maisa, og det begyndte at snøre sig
sammen for Brystet. Hun stod der, hvor hun stod igaar
— akkurat, — saa alle Husene svimlede for hende
igjen —
–«Kan De ikke gifte Dem med Studenten, — og
det siger De jo, De ikke kan, — saa er der ingen anden
Udvei for Dem, end at indtræde i et ordentligt og
agtværdigt Forhold! — Og skulde jeg sige min Mening efter
det, som jeg nu har erfaret af Dem, Jomfru Jons,» —
kom det harmfuldt, «saa er det sandelig ikke Dem, men
Skomageren, jeg vilde beklage. — Hvor tror De
egentlig, De hører hjemme? — Jeg er bange, De har tat Dem
til Indbildninger — gaar med Fluer i Hodet om en høiere
Sphære...
Ja De forstaar nu Stillingen. De bliver i ethvert Fald
umulig i gode Huse!»
Fruen var færdig med hende og vilde gaa, men
stansede med Haanden paa Dørgrebet:
«Det gjør mig ondt, at De ikke forstaar at placere Dem
bedre... De har jo været en flink Arbeiderske, — og
jeg skulde ønske Dem, at De kunde se med forstandige
Øine paa Deres eget Forhold ...
Kom nu her i Morgen igjen, og sid her i Ro og tænk
paa det; — det vil jeg ret indtrængende lægge Dem paa
Hjerte for Deres egen Skyld, Maisa! — Vi har jo tilovers
for Dem og vilde gjerne se, det gik Dem vel.» Fruens
stille mørke Øine faldt deltagende hen paa hende.
–Hun huskede ikke rigtig, hvorledes hun havde
lagt sammen og var kommet ud af Porten hos Tranems,
medens hun gik der fortænkt ud over Fortoget. Hun
vidste bare, at den Aften vilde hun ikke træffe
Kielsberg og fortælle om Skomageren, og, da hun skulde hjem
ind Storgaden, skyndte hun sig med ét til Rigshospitalet,
— hun saa endnu saavidt de høie feiende Træer mod
Mørket derinde. Derfra et Slæng skyndende opover
Hammersborg med en halv Tanke om en Besked til Marthe
Mo.–Og lidt efter var hun i Grænsen og nede ved
Torvet igjen.–-Klokken maatte vel være ni nu
oppe i Taarnet. — Den var bare halv; — hun kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
