Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Maisa Jons
Men hun havde saa ondt for at komme sig til, — det
var ligesom lidt at gaa paa Tiggeri; — og de var vel ikke
videre hidsige paa at betro Tøiet sit til hvemsomhelst.
Og ikke havde hun rigtig Klæ’r at ta paa sig heller,
saa hun kunde se lidt ud og by sig frem...
Hun havde jo her om Dagen truffet til at møde Fru
Solberg nede i Gaden — Mina Jürgensen før var; — hun
havde straks set, det var hende paa den lette Gangen
og det lyse, askegule Haaret og hele Maaden; men hun
var jo biet nok saa bred og forandret paa Figuren.
Og, jamæn, kjendte ikke Fruen igjen hende ogsaa, —
endda saa rigtig sjusket, hun havde været; hun havde
bare slængt det gamle rudede Kastetørklæde over sig og
sprunget ned i Bolaget for at kjøbe en Pot Melk. Men
Fru Mina spurgte straks ganske forundret:
«Nei men er det ikke Maisa? ... Maisa .. .»
«Ellingsen,» — havde hun maattet hjælpe hende.
Og saa havde hun stanset og pratet og forhørt om alting
hende angaaende, og hun havde maattet fortælle om
Barna sine, baade om den ældste Gutten, som døde for
to Aar siden, og om, hvor langvarig syg og ussel han
havde været, og om den vesle Jenten sin, som var paa
det andet Aaret og var nok saa amper og urolig for
Tænder nu...
Og Fru Solberg fortalte, at hun havde tre, hun, en Pige
og to Gutter, som alt laa i Luggen paa hinanden; —
den ældste var fem Aar, næsten jevngammel med Madam
Ellingsens Gut, om han havde levet; Fruen stod Brud
sommeren efter, at Maisa blev gift ved Juletider.
Hun havde vel syntes, hun saa lidt tynd og daarlig ud
og tænkt, det ikke kunde staa saa rart til, — hun spurgte
ligesom saa forsigtig om, hvordan de klarede sig.
Men Maisa havde jo ikke været istand til at lægge
aabent for hende, at det kunde være daarlig nok, og
svarte ganske kvikt, at det ikke var som værst heller; —
hun var ogsaa kommet ud af Tankerne paa det nu, hun
traf hende og stod der og pratede.
Fru Solberg havde nok ikke glemt den Tid, hun sad
hos dem, og det stod paa med Kjolerne, og hvor rent
nydelig hun blev i den lyserøde med Buffonen til Ballet
hos Solbergs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
