Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons
285
Grøften ved Gjerdet. Ved Siden af det lille Vashul med
et rustent Blikspand nedi stod Krakken, som hun brugte
baade til at sidde paa og som Underlag for Banketræet,
og henslængt ved Kanten noget af Træværket til en
gammel Bøtte. — Og, hvad Skomagermadamen først havde
opdaget og, hvorfor det ogsaa var hende, som havde faat
sin Mand til at sætte Trærenden paa, — det var, at der
var et aldeles udmærket blødt Vand deroppe til at vaske
Tøiet i, Sæben skummede som paa en Barberkost.
I hele Forfjor havde Madam Ellingsen siddet alene
med dette. — De mente, hun var biet for stor paa det
ogsaa nu til at ville vaske nede blandt de andre ved
Pumpen paa Pladsen, saa det varede lidt, før Folk tog
sig af det. Men, da Konen til Kristian Tømmermand
havde prøvet det og tydelig ikke vilde ha flere med paa
det, saa var det med ét ikke én længere i Husene der
under Bakken, som brød sig om at ha noget med
Pumpen at gjøre.
Der var bare saa for lidet med Vand deroppe og saa
rent for mange om Budet, og bare Plads til én eller to
ad Gangen.
I Begyndelsen prøvede de alle saa lunt at strække sig
frem og bli tilvens med Madam Ellingsen, som jo
ligesom havde Førsteretten; — men paa det sidste syntes
hun, det rigtig ikke saa videre ud til, at de huskede det
længere. De trættede og tog sig frem deroppe, saa det
stod efter, ved den Fillebækken.
Hun havde holdt paa og vasket en Timestid der i
Eftermiddag med Barnet siddende hos sig paa Marken,
og Pigen hos Jensen havde faat Lov til at skylle og vride
op lidt Tøi ved Siden af. Det var jo ikke netop saa
beleilig at ha hende der lige op i Hænderne paa sig til at
studere hvert Plag; men med Venlighed saa —
Og kom ikke der Madam Røberg opover Engen med
Manden selv, Vognmandskusken, til at hjælpe sig med
at bære Ballien og Tøiet! De brød sig ikke farlig med
at spørge om Lov, for de slængte og slåp Ballien fra sig
lige hen i Væden ved Bækken; — og Pigen hos Jensen
holdt alt paa at tokke sig afveien, hun.
Men, havde de gjort Regning paa, at Madam Ellingsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
