- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VIII Bind. Et samliv. Maisa Jons. /
296

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296

Maisa Jons

hendes Mand, som eier Huset, kan ikke la det staa ledigt,
kan Du skjønne... og der maa altid bo nogen under, saa
blir det varmt.»

«Jamæn er Ungen klog ogsaa da» —

«Skulde jeg ikke vide det, — det har Far sagt det...
Hun har Sypige ogsaa.»

«Saa, — hvor da?» —

«Nei det lar jeg Dig være det» —

«Saa saa, — ja ja, — jeg kan nok sidde for det ogsaa
jeg» —

«Du maa sige, naar hun skal komme og ta Maal af sig
og prøve; — jeg har Metermaal ogsaa jeg, Du!»

«Er Du nu ogsaa ivei med Centimetermaalet»...

Solen skinnede, den tiaarige Jakoba legte, og Maisa sad
med i Legen og skulde være Sy-Jomfru i Pigekammeret
hos Rosa. I det langagtige Ansigt med den egne
Overlæbe var der noget fornøiet oplivet med Præg af dette
paa engang arbeidsstrævende og letglemmende. Brynene
var biet større og tættere, og Haaret, som af og til ståk
ind i Solen ved Nakken, var en hel Del isprængt med
graat.

Jakoba havde indrettet hele Butiksvaaningen alt, da
det gamle Slaguhr gjorde hende opmærksom. Det drog
sig uden at slaa, og viste alt halv elleve —

Det var nok Bekymring for at faa Kaaben i
Formiddag, — skjønte Maisa, — hun var strøget ind til
Bedstemoderen; — og kom da ogsaa en Stund efter ud med et
gammelt, udafsprættet Stykke blomstret Uldbrokade med
Silkefoer.

«Det skulde Du faa, Maisa, at sy af; — jeg bad først
Tante Rask, men hun er saa døv idag, at hun ikke kan
forstaa nogen Ting.»

«Kom hid med det; — og saa med Dukken. Den faar
være ude hos Syjomfruen nu en Stund, mens Du leger.»

Sy-Maisa blev imidlertid siddende med begge Dele paa
Fanget, og det varede saa længe, før hun tog fat —

Hun stirrede og saa paa Tøiet... Jo det var af den
Pariserkaaben!... Hun skulde nok kjende den ... den, hun
syde paa den Kvæld, — det var nu over tyve Aar siden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/8/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free