Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Maisa Jons
Og ifjorsommer, da her var det store Naturforskermøde
med al den Stas og Fester rundt om, baade med
Dampskib og Vogne til Ære for dem, — da havde hun vidst
fra Listerne hos Doktor Schous, at han var iblandt
dem...
Og hun var ved Indgangen til Tivoli, da de skulde
holde den store Festmiddag der, — i den tætte
Trængsel af Folk, som vilde se, naar de kom. Hun havde staat
der siden Klokken før tre og havde havt Tag med
Haanden i Stolpen lige ved Siden af Porten, da de begyndte
at komme, — nogle Arm i Arm og snakkende med let
Overtøi over Stasdragten og en og anden Orden lysende
under, — og andre med Støvfrakkerne paa Armen...
En hørte baade dansk og svensk og andre Sprog med, —
og saa raabte Folk imellem et Navn, naar der var nogen
rigtig berømt fra de fremmede Lande... Men ikke saa
hun huskede paa at se paa dem ... Byens øverste
Doktorer, de var nu kjendte nok; de førte hver sin fremmede
med sig —
Og saa ja, — saa kom en af dem, en lawokset
Professor med én ved Armen — en lidt mager, kraftig Mand,
som stak det kloge, levende, bredkjakede Ansigt lige nær
ind i Professorens, medens han snakkede og la’ ud med
Armene, og Øinene ligesom lyste og glippede til bag
Brillerne. Den fine sorte Hat sad saadan rask og lidt
skjævt sat, — vel, fordi det var saa varmt der i Solen, —
paa et mørkt blødt Haar med nogle Striber i af graat,
— hun skulde vel kjendt det igjen, fast Tiden var
kommet i det! — og den kloge Munden, som smaalo ...
Han stansede lidt med Støvfrakken paa Armen, og de
graa Øine fo’r, just som han gik ind af Porten, et
Øieblik uforvarende lige over der, hvor hun stod......Der
var en Tid, da de gik ind der sammen!...
Hun saa, han havde som tre Rynkefurer i Panden...
Han havde da strævet, saa han kunde faa dem...
Og hun var noksaa glad, naar hun tænkte paa, at for
hendes Skyld var de vel ikke saa farlig kommet der nogen
af dem... Han havde tat Huslærerpost og været borte
fra Byen med det samme, hun havde skrevet og fortalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
