Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Onde Magter
sul Mulwad og Thesen, Assuranceagenten. Han sad som
paa Livet, de smaa forsigtige Øine svimlede af og til
raad-vildt, — man spillede saa sørgelig flot, saa ganske
modsat af, hvad hans smaatregnende Vane og Ærbødighed
for Skillingen paa nogen Maade kunde fordrages med.
... «Beter er til for at sættes,» spasede Direktøren, han
sad og smaahvislede med Læberne ikke uden et vist
vaa-gent Blik, der holdt ham å jour med Omgivelserne.
Harrestad saa op mod ham med noget nødstedt i
Blikket; men der var Uden Trøst i det røde koparrede
Ansigt, der sugede fornøiet paa hans Væsen og Egenskaber
som paa et Stykke Sukker.
«Der gi’es noget, som heder at driste paa Chancen,
Harrestad!»
«Jeg kan forsikkre Hr. Direktøren, at i hele min
Forretning spiller Risikoen en ganske forsvindende Rolle.
Mine Bøger ...»
Direktøren gispede temmelig uhøfligt og meldte
skjødesløst igjen høit Spil. Det stille Lune, hvormed han i
det samme saa hen paa Mulwad, kunde ikke andet end
oprøre Harrestad. Han mistænkte de to Herrer stærkt
for at drive Spas med sig.
Og Direktøren holdt ham i visse Maader under Neglen
ikvaeld. Det var naturligvis denne penneføre, forhen
Kontorist hos Fogden, Harrestad, og ingen anden som
var Anonymikusen i Hovedstadsavisen, hvor hans
despotiske Ledelse af Sparebanken nylig blev klandret, og
som nu om Dagene sneg sig om blandt Haandværkerne
og hvervede Stemmer til den ledige
Forligelseskommis-særpost.
Harrestads fortænkte Ansigt med den dybt
bekymrede Indsænkning ved Munden kunde minde om
Svinesylte i Pers.
«Kniber De nu igjen, Harrestad? Det nytter ikke at
bære sig ad her slig, som De gjør med Raaken, — lure
paa, at nogen anden skikker Fartøier ud først, saa De
faar Deres Galeas gratis tilsjøs i hans Rende...
Nehe—i det nytter ikke,» lød det muntert. «For, —
ser De nu,» — Direktøren vi9te Resten af Kortene op,
«fordi De ikke brugte Deres Svite itide, faar jeg alle mine
Kløvere gode,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
