Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Onde Magter
tøren, «og dertil den Mand, som tør sætte noget i Gang,
saa stille han gaar med det. Og bra, — saa Gud bevare
én for alle den Mands Skrupulatser. Det er
Svigerfaderen, den gamle, grundhonnette Jernværkseieren op ad
Dage, — bare at denne har lidt mere Vet paa Forskjellen
mellem Kredit og Debet! ... Som skabt til at bli
Forligel-seskommissær, — selvskrevet naturligvis» ... Det kom
med et eget myndigt Øiekast paa Omgivelserne.
Der lød en intetsigende liden Harken eller
Halsrens-ning fra Harrestad. Han undersøgte Kortene i det Stik,
som var efterliggende paa Bordet, medens der indvendig
strittede op i ham et rasende fortærende — «haa-haa, nu
vidste man da, hvor Valget skulde bli perset hen paa
Onsdag!»
Sagfører Gaarder laa og morede sig, han saa
Veiinspek-tørens Øren bli røde over Avisen, og hvordan han blev
siddende og stirre tomt og slapt ned i den. Her røg nok
et Haab for nogen og hver ...
Man spillede videre. Direktøren begyndte synligen at
kjede sig og tog af og til over sin dobbeltknappede Vest
efter Uhret, et stort blankt gammeldags af Sølv. Med
Ærmet opbrættet for Haandledet sad han lidt lang og knoklet
paaskjøns paa Stolen og vippede utaalmodig med
Kortbladet, som han hvert Øieblik vilde springe op. Noget
fra Dampskibet, Ekspeditør eller Besked maatte da
engang vise sig...
Agent Thesen formente, at man nok kunde forsvare
at fornye sin Toddy; her kunde være akkurat saapas
Ventetid tilbage som til et endeligt Glas. Han brugte
stadig det Udtryk, skjønt Hvermand vidste, at hans sidste
endelige Glas sjelden kom, før det sidste Menneske var
gaat, og Jomfruen for at faa slukke maatte skylde paa
Madam Michelsen. Han slog nyt Glas hver halve Time
ligesom Skibsklokken, paastod Bonde-Berg, — man
kunde se paa Gangen, hvorledes den var indrettet paa
Slingring.
«Blaaser det derude, Terjesen?» henvendte Direktøren
til en af Skibsførerne, som var henne i Vinduet og
tørrede Ruden med Ærmet og keg ud.
«Ser ud til det.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
