Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Onde Magter
Johnston saa didhen med et vist Humor. — «Jeg
assurerer alligevel, jeg, — og det paa Flekken,» sa han.
«Pas paa at ta ham De, Thesen, medens det endnu
durer i Ruden; straks det stilner af, ihukommer han den
svære Yinterpræmien igjen,» lo Direktøren og strakte sig
tilbage pa Stolen.
«Kontor overalt, hvor jeg er,» sa Thesen og rev
besindig et Stykke af det Papir, hvorpaa Spilleregnskabet
holdtes. Han skrev en Rekvisition og skjød den og
Blyanten over Bordet til Johnstons Underskrift.
Direktøren tog op sit Sølvuhr: — «tyve Minutter over
elleve, Agent!»
Det var Forretning over Kortbordet.
Lange Thesen noterede og stak lidt famlende
Papirlappen i Lommebogen. Han nød sine erobrede Procenter
i en behagelig Slurk af Toddyglasset, inden han igjen tog
op Kortene.
Direktøren var kommet i Humør som det blikkende
Solskin, sa Kvikheder og kastede paa. Han likte sig
sammen med Johnston, beundrede igrunden alt ved ham ...
Bare de Hænder, — der var noget saa lykkelig fint ved
dem — og, naar han bøiede Hovedet frem paa det Vis og
faamælt og lunt jugerede Spillet og saa ligesom gjettede
sig til det saa ubekymret — næsten altid heldigt, — saa
var han jo som et Søndagsbarn ...
Anders Bratt havde det med i Stilhed at nyde ham,
naar de var ude i Selskab, — noget vakkrere end den
Mand da, som han kunde dukke op af sin daglige
Knap-mælthed, kunde man ikke se. Og naar han saa med ét
saa tillidsfuld elskværdig slog Direktøren paa Skulderen
og sa: «Der er hel Kommando ved Dig! Du er en
Slægge-natur, — forbandet plump» ...
Ja hver Skude maatte nu ha sit Maskineri; — med
Johnstons Indretning kom Johnston frem. Hans
Samvittighed var ikke indrettet for Grovarbeide, hvor der altid
maatte slumpes endel for eller imod naturligvis, eftersom
én la sig i Tøiet. Akkurat det modsatte af ham selv —
ikke en brutal eller uretfærdig Tanke i hans Sjæl...
Man stimlede sammen derude i Restaurationen, strakte
sig, raabte, snakkede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
