- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
28

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

Onde Magter

m.

Abraham Johnston gik og drev oppe paa sit lille
Kvistværelse.

Der hang bemalede og med Blyant og Kul tegnede
Papirer paa begge Sider af Kvistvinduet og saa langt ind
i Værelset, at de forsvandt i Skumringen ved Sengen.
Og rundt paa Væggen og Brandmuren skimtedes mere
og mindre tydeligt en Galloperen og Steilen og Staaen
paa Bagbenene af Heste og Hunde, Kjør skenende afsted
med Halen iveiret og Gjeder dansende og stangende.

Han slentrede hen og stillede sin tynde lange
Skikkelse i den korte Jakke op ved Dørkarmen med
Hænderne i Lommen.

De er rørende enfoldige, disse Fædre! han lænede
Baghovedet til Hvile mod Væggen, saa Halsæblet og Hagen
blev fremtrædende, — tror, man umulig kan rangle uden,
fordi man synes, det er saa skrækkelig fornøieligt . . .
fordi Moroa flyder over — af at sidde der og tærske og
skrive og snakke Tomtepenger og Fragter?

Ja, Kjedsomheden ja; — og Pinen og Leiheden og
Sinne og — Kvalmen ...

Jeg blir i al Stilhed gal, jeg, — sa han med en vis
ondartet Fryd, — i al Stilhed og selvfornægtende
Dydighed, ja —

Han satte Næverne ned i begge Jakkelommerne, saa
de stod som Vinger bag ham, og begyndte at marschere —

Det hjalp en Tid saa deiligt, naar jeg kunde staa og
bande mig dydig; men det er biet for svagt nu. Jeg
finder paa noget rigtig gæl’nt en Dag — — rømmer,
forsvinder, stjæler ...

Ja, det vil sige, jeg finder ikke paa noget af det,
eftersom hver evige Ting, jeg kunde hitte paa, vilde saare
min Far.

Og saalunde kreperer jeg i Cirkelens Kvadratur jeg!

«Abraham Johnston er stille og langsomt hensovet,»
— begyndte han at messe. — «Ikke et Kvæk gav han
fra sig heller om, at han vilde bli en stor Maler. —
Han bedrøvede aldrig sin Far gjennem hele sit fromme
Liv med upassende og uanstændige Ærgjerrigheder» ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free