- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
30

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

Onde Magter

Det var en Regnskabsnæse det! Den snusede Tal, lugtede
Opsummeringen, — gryntede vel ved Stregen ...

Om han nu hev en Sten — lige, ret, saa han akkurat
snertede Tippen, — akkurat? ... Han vilde vende
Snabelen i Veiret; — det vilde bli et Vidunder i den Mands
Liv, det... Han kunde ikke begribe det, — med hele
Træfjæset sit, — ikke — slet ikke, — den Hændelse,
nei...

Saa kom man da i Berørelse med den Mand. Der
vilde bli en Opstandelse ...

Ja, hvor de vilde kige efter ham paa Gaden, — den
fæle Abraham Johnston, — Faderens stille Fortvilelse,
ingenting blir der af ham!

Det er det, hun tænker, den Gjertrud Bratt ogsaa.

Joho, de vilde da komme til at lægge Mærke til ham;
han vilde bli næsten berømt han, — her i Byen!

Berømt___Det Ord hagede ham altid saa underlig fast.

Han blev liggende og stirre i det, til Lysene derude
flimrede mere og mere gjennem vaadt i Øinene ...

Vi er altfor fin Familie, vi, til at vi tør prøve at sulte
og slide og slaa os frem til noget stort, — vi maa ikke
udsætte os for flere Nederlag og Ydmygelser, nei...

Han hulkede overgit, — og føg saa med ét op i Raseri:

Gid, gid det havde røget ordentlig fallit, — tilgrunde
altsammen! ...

Det plystrede nedenfor i Gaden; og han hang sig
pludselig ud af Vinduet lyttende med Haanden for Øret.
«Dig, Klaus?» signaliserede han dæmpet.

«Og Bækkevold,» svarte det.

Han greb Hatten og forsvandt lydløst nedover
Trapperne.

«Ombord i Møllendals Bark, Abraham!» lød det imod
ham derneden. — «Handelsbetjent Lund og Olsen og et
Par i øverste møder der i Kahytten. De indfinder sig
med Proviant Klokken ti.»

«Klokken ti først!–Hør nu, Klaus ... Du Bække-

vold! — vi drar foreløbig ud paa Sagbanken. Jeg har
opdaget noget der ... Hun er mærkværdig, rent
mærkværdig, den Jenten der i Skjænkestuen. Jeg har svoret
mig til, at jeg vilde faa hende tegnet af paa noget Vis.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free