- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
37

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 Onde Magter



Kokken ... Den lille svarte Sjømandsluggen der, — gad
vide, om det er nogetslags Kjæreste det?»

Kokken havde lumskelig faat fanget Otta og tvang
hendes Hoved ned til sig.

Hun rettede sig som en Pilekvist og stødte ham
voldsomt fra sig.

«Han skal ud!» raabte Klaus kogende hidsig...

Det Slag, Kokken fik, kom ganske rigtig fra den lille
svarte Sjømand. Nogle søgte at skille dem ad, andre at
drive dem mod Døren, og Madam Høiby skreg og raabte.

Otta var sprunget op paa en Bænk.

«Se, — se» — udbrød Abraham; — «hun fryder sig,
saa Øinene lyser... Hun forstaar sig paa et Slagsmaal,
hun! ... Der har jeg hende ... en bleg svedende
Bachant-inde, som har sig en Rus» ...

Kokken var lige efter kjørt udenfor, hvor Slaget
lydelig fortsattes.

«Lad os skynde os at betale og komme undaf,» ivrede
Bækkevold; — «de venter os desuden ved Briggen.»

Medens de gjorde op Regningen ved Disken, stod
Grønseth, Røierten, som var afsat paa Toldboden, midt paa
Gulvet, snydefuld i en lyseblaa, slidt Levning af
Toldbodvesten med bare tre Knapper i og vaggede og nikkede
selvbehagelig og sa: Gode Venner ... gode Venner ...

Han fandt ingen «gode Venner» og maatte flytte sig
baade for et og andet Skub; men begyndte saa at gaa
om og prikke Folk, som han mente kunde ville
traktere sig, paa Skulderen og sige: Gode Venner...

Han blev ved lige venlig og ufortrøden; men stødtes
i Hasten tilbage af Madam Høiby:

«Aa bli, hvor Di er, Di Fylderøra!»

«Jaja, jaja, — gode Venner ... gode Venner» ... hørte
de endnu ude i Døren.

IV.

Den følgende Dag sad Klaus inde paa Direktørens
Kontor i Strandgaden. Eftermiddagssolen randt skraas over
den grønne rummelige Pult og hen paa Væggekartet med
alle de røde, gule og blaa Linier for Dampskibsruterne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free