Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43 Onde Magter
Tør jeg spørge,» kom det med en vis uveirsagtig
Kjø-lighed, — «hører hun ogsaa til Bekjendtskabskredsen?»
«M—nei,» Klaus svælgede og prøvede en noget
idiotisk Fliren, — «det traf sig bare saa, at vi var for tidlig
ude til at gaa ombord, og saa vilde Abraham endelig did
ud i Skjænkestuen først og portrætere hende; — hun var
saa uhyre interessa—ant, paastod han.»
«Saa—aa, — saa interessant? — Svært saa fint Udtryk
det. — Hr. Abraham synes virkelig at ha et Talent til at
gaa igjennem den ganske Bys alle Mærkværdigheder...
Portrætere___portrætere!» ... udstødte han. «Det var
da som Pokker. Det er en ny Opfindelse det... Og Du
var ogsaa med derude og — portræterte!»
«Jeg maatte jo følge, naar de andre —,» undskyldte
Klaus.
«Følge?» — haanede Direktøren. — «Der er nogen
slige, som altid bare følger, Du Klaus, — slige
Vaskekluder ... Ikke engang saapas, at det er din egen Rangel.
Ne—hei, Du bare følger, Du» ... Han jepede grotesk.
«For slapt og løst, siger jeg Dig, Gut!»
Han stod og ringlede med Nøglerne:
«Saa Abraham er en saadan forsoren Herre...»
Han greb tvært Huen og strøg ud .. •
«Portrætere!»... lød det, idet han lukkede Døren.
— Direktøren tog Veien nedover den korte Gadebakke
mod Havnen til Johnstons Hus, — et hvidmalet med
Havestakit foran, som han havde kjøbt, da han for tre
Aar siden som Enkemand tilflyttede Stedet.
Johnston pleiede at sidde neddukket i Arbeide bag de
smaa Ruder i den gamle Sidebygning. Men Direktøren
tog idag ikke den lille frosne, askestrøede Sti hen til den
blaamalede Kontordør. Han ringede paa Entréklokken,
— han vilde ha sig en liden Prat med Frøken Rønneberg.
Det var med et vist Behag, han skuede sig om, da han
var kommet sig tilrette derinde i Sofaen, medens
Frøkenen var ude og beordrede Eftermiddagsthe. Blikket
gled eget lunt hen paa de blegede ovale Guldrammer
med Portræter af den gamle Macolmske Slægt,
hvoriblandt afdøde Fru Johnstons Far og Bedstefar, der som
Eiere af Jernværket havde været Distriktets mægtige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
