Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Onde Magter
Tegningen; — han kan sidde med det hele Natten til
lyse Morgenen, Pigen kommer med Kaffeen.»
«Aa, høistærede Frøken, — er De saa vis paa, at det
altid er det, han har holdt Nattevaag for? — Han tegner
af og til ude ogsaa,» glimtede det polisk op i Direktøren.
«Ja men det er virkelig det, Hr. Direktør! han har
en ren Lidenskab der. De skulde høre ham fortælle bare
om en Hest eller en Ko, hvad den mener og tænker...
Og Hunden! — han véd saameget om Hunden, at — Det
er som han saa ind i et Menneske» ...
«Jeg skulde helst raade ham til med engang at slaa sig
paa Menneskene, det har han høilig Brug for nu.»
«Han gaar saa sørgmodig, fordi han ikke har lært
noget, — prøver og prøver, — han faar ikke Fred, før han
faar det tegnet ned» ...
«Men, bedste Frøken,» — Direktøren lavede sig istand
til taalmodeligen at snakke et Fruentimmer tilrette, —
«hør nu De, som er saa forstandig... Der er noget, som
kaldes Luksusfølelser, som rige Folk opdrager hos sig, —
den Stueplante, som heder Sentimentalitet... de har Tid
og Raad til at holde sligt. Og Abraham kan tegne, og
han kan spille, og han kan fiske og jage, og han kan
opklække Duer og dressere Jagthunde — og meget, som
er saare baade deiligt og behageligt og, som én kan drive
med svare Lidenskab ... Men nu er han kommet ind i
andre Forhold, hvor den tørre Nødvendighed
kommanderer. Der spør’s, om han kan trække Trøien ud ved
Siden af sin Far og ta Tag med Verden! — Og saa maa De
se til at faa snakket Rimelighed i ham, holde ham fra
dette forkjælede Kluds og Føleri og til Sagen, — som er,
at der maa Alvor til... De skal se, naar han kommer ind
i det med Forretningerne, saa glider dette Sludder af
efterhaanden. — Det er som Præstesønnen, naar han blir
Skibsgut det, — han faar vænne sig til anden Opsang end
den, som stod i Postillen.»
Frøkenen satte Koppen fra sig. Det fine Smil under
den krogede Næse gjemte hendes fortørnede Mening.
Hun indskrænkede sig blot til at bemærke:
«Nei, Verden er ikke god, Hr. Direktør; — den kan
være nok saa streng, synes jeg.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
