Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Onde Magter
Johnston slængte frem og tilbage paa Gulvet og
snakkede i et vist opdrevet ekstatisk Humør:
«Penge skal Du faa det, Du behøver. — Bedst Du
reiser fort, Gut–
Ja, for her er egentlig spildt nogle dyre Aar, Du!»...
Han stansede og saa hen paa Abraham, som sad halv
opreist i Sengen i en lyttende Stilling, som han mistrode
sin Hørsel; han havde en god Stund tro’t, han bare
drømte og var saa et Øieblik alvorlig ræd for, at han nu
virkelig var biet gal; — han saa midt paa Natten
Faderen gaa der paa Gulvet og snakke alskens Herligheder
om Malingen.
«— Saa driver vi paa hver sit, ser Du,» sluttede
Johnston noget kort opgjort paa Vei til Døren, — «Du paa
dit derude... Og jeg ser til at faa oparbeidet saavidt
herhjemme, at Du ikke netop skal behøve at tigge og
jobbe og reklamere for at faa solgt dine Malerier.»
Nu var det gjort! — han nikkede og gik hastig.
Johnston havde en vis Hast med at komme tilsengs.
Han ventede ikke at sove; men Hovedpuden og Mørket
eiede sin Fred, og han skulde just slukke Lyset, da
Abraham brød ind i Skjorte og Tøfler...
«Har nogen fortalt Dig, at jeg har git tilbedste
nogetslags Udstilling af Sorg over ikke at bli Maler kanske?
— saa er det kort og godt ikke sandt — fordømt —»
«Aa nei, Gutten min, jeg har simpelthen kommet til
at tænke over det, — jeg talte med Fru Bratt, ser Du.»
«Og saa gjør Du nu det Offer — for min Lykke
naturligvis, var det ikke saa, hun udtrykte sig, hun har jo
slig fin Sans med det. — Men, naar saa Du kreperer eller
noget sligt, tænkte Kjærringen paa det?» brølte
Abraham op. — «Naar den ene Ende af Væggen bikker ned,
vipper den anden op. Og jeg ser saamæn ikke nogen
«Lykke» kommer ud af det for nogen af os —»
«— Jeg har overveiet det, Abraham, og har netop
villet sige Dig, at jeg virkelig synes, Du bør gaa den Vei.»
«Hør nu, Far!» — han stansede og saa forskende paa
ham. — «Mener Du virkelig dette... Saa Du ikke er
bedrøvet — svært igrunden for det?»
«Ved Du hvad,» sa Johnston; han reiste sig paa Albuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
