Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77 Onde Magter
Fru Macolms Arm hvilte paa det lille runde Bord
foran hende, og hun vuggede sagte en Papirkniv:
«Ja tænkt, naar Du faar Abraham hjem igjen til næste
Sommer, Johnston,» udbrød hun. «Du kommer til at
bygge Atelier til ham.»
«Han skal faa holde sit Montmartre oppe paa Kvisten,»
smilte Johnston, — «sætte ind Vinduer og udvide og
rumstere og gjøre istand efter sit eget Hode deroppe. Det
kan gjerne hænde, vi har ham tidlig paa Vaaren alt.»
«Jeg vil ikke udsætte mit svage Hode for at tænke
paa al den raadvilde Trængsel, her kan bli i Huset til
næste Sommer,» spasede Fru Macolm. «Foruden
Abraham med alt sit, — og han la’r sig nok ikke indskrænke
bare til én Plads, — skal Du huse Tante og Fættere og
Kusiner fra Ordinggaard, jeg véd ikke hvormange, —
og gamle Grandonkel, — saa jeg kan bli rent angst for
min egen Skjæbne. I Sophies Sted vilde jeg nok bli
svimmel» ...
«Byg, byg, siger jeg Dig, Johnston, — noget Du kan
bruge engang for alle,» ivrede Direktøren, han stod
færdig til at begive sig hjemover... «Det blir ellers tilslut
et underligt Fuglebur dette her.»
«Han er af Gummielastikum baade han og Huset, skal
jeg sige Dem, Frue,» blinkede han i brillant Humør, da
han gik, — «han tøier og tøier sig i det længste, før han
gaar ud af Hammen» ...
–Han havde tat det for braat mod Johnston
deroppe i Sparebanken, gik det i ham med en vis Anger,
medens han den stille sommerlige Lørdagsaften vandrede
hjemover ... Men no’gen Diligencefart! ...
Ne—i, de skulde da faa mærke det, — hvad de fik
frem her paa Stedet, naar de forsøgte at gaa udenom
Bratt paa Bruget... Diligencefart — joho san!...
— «Spist hos Johnston!» lød det i dybeste
flerstemmige Forbauselse, da han kom ind i Stuen hjemme, og
den saa længe i Beredskab holdte og atter opvarmede
Middagsmad maatte bæres ud igjen.
«Jaha saamæn, — og havt det ekscellent hyggeligt
ogsaa.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
