Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81 Onde Magter
Nei se den deilige Aasen derover med Skyggerne!»...
Han sprang op og fo’r til Vinduet...
«Kan De se, Frøken Gjertrud, — nei saa! ... Fra det
lille Huset med Ageren, — Stien der mellem Træerne
og Skyggerne nedover? ... Det er et Motiv det» ...
Hun følte ham nær i Luften bag sig, — kjendte det
luvede graa Klæde, medens hans Arm pegte underlig nær,
— med en Fornemmelse af, at det igrunden var hende,
han beskjæftigede sig med.
«Det blir til Maleri alt nu her,» spøgte hun ganske
overtrukket rød, da Moderen kaldte til Kaffeen.
Han sad med de lange Ben, som hun saa vel huskede,
og saa sig om; han bar graaspraglede, overflødig vide
Benklæder og tykke Sko ...
Og der kom Klaus farende ind og skjød hastig en
Stol under sig til Kaffebordet; han skulde ind til
Kontoret i Byen... Lørdag Nat og Søndag maatte han og
Abraham ud paa Alkejagt mellem Skjærene___Hagel-
rifler naturligvis ... Fars Seilbaad ... proviantere
ordentlig ...
Klaus var opover Ørene ivrig paa at faa Abraham med
paa sine Krudt- og Hagel-Interesser.
«Kunde ikke De være med, Gjertrud?» prøvede
Abraham.
Gjertrud saa et Øieblik hastig forskende hen paa ham;
— han kastede jo i gamle Dage saa tit frem noget
uover-veiet.
«Og, naar I saa gjør daarlig Jagt, skylder I paa at der
har været Fruentimmer i Baaden,» — undveg hun.
«Vi koger Nattekaffe ude paa Skjærene og ser
Fyrtaarnet blinke derude,» vedblev Abraham at overtale ...
«Med bra Sjaler og sligt — hvad?»
«For Sjalernes Skyld — pyt» —
«For hvad da? — Seilingen om Natten?» ...
Hendes Blik afviste nærmest ærtende Spørgsmaalet.
«Det er første Gang, jeg ber om noget nu i Norge, —
læg det i Vægtskaalen, Gjertrud,» bad han saa
indtrængende, at hun ikke længere turde se did.
«Aa—aa, hvor jeg kjender Dem igjen!» udbrød han.
«Saa reserveret, som det gjaldt at skrive paa en Obliga-
6 — Jonas IJe. EX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
