- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
84

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

Onde Magter

«Hm, — i visse Maader den røde Traad i mit Liv...
Vel den, jeg skal hænges i,» mumlede han.

... «Jeg skjønner, man synes, jeg har opført mig
endel naragtig ved Ankomsten til mit Fædreland ... Naa
ja, jeg takker for Belærelsen, Frøken Gjertrud!

Saa faar vi finde os i Omstændighederne, Klaus! —
Følges vi indover?» spurgte han og ledte om efter sin
Hat...

vin.

Veiinspektør Finkenhagen havde mange smaa
Neben-forventninger og Indenomsærinder underveis, mange
Ophold og Stansninger, medens hans sokkede Sortebrune
drog sig op efter Bakkerne i Stegheden og diltede
nedover dem igjen med en graa Støvsky mellem Benene. Den
stansede af sig selv, naar de mødte nogen i Landeveien,
det vil sige et saa vidt Menneske, at han kunde være
værdt en Passiar. Og paa det havde Sokken en
mange-aarig udviklet Takt. Det kunde aldrig falde den ind at
stoppe for nogen altfor trist tarvelig udrustet Person.
Vedkommende maatte ialfald ha et Spand eller et Knytte
i Haanden. Og hyreløse Matroser og den Slags, som nok
kunde skuffe ved et fiffigt Antræk, gjennemskuede den
uden saa meget som at sagtne paa Farten.

Med sit langtskinnende hvide Haar under Huen, —
den var om Sommeren en grøn rundpullet med stor
Læderskygge, — og sit velvillige runde, grove Ansigt var
gamle Veiinspektøren husvant i Karjolen og stadig
Skipper paa Landeveien. Den var saa at sige hans Farvand,
hvor han laa med Krydsfartøiet og praiede. Han matte jo
ha Besked paa Gaarden og Omstændighederne, — om
de tænkte sig helt ned til Byen og til hvem, — alt,
medens han magelig løftede Huen og tørkede Sveden med
det blaa Tørklæde, han hentede op af den side
Sidelommen paa sin Reisefrak.

... «Kalveskrot? — lad se — og Bær og Æg ...
Hvormeget for Sneset? — Se se se, Ørreter, — de er svært
pene ... Hør, gaa indom Fru Bratt paa Strømmens Brug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free