- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
93

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93 Onde Magter



der kunde tydes som Tilfredsstillelse ved, at der dog var
biet gjort noget idag.

«Gjertrud... Naa, hvad synes De?» sa Abraham over
til hende, da Døren havde lukket sig efter ham; han
stod endnu og veiede og sigtede sit Arbeide.

«Jo, nu er det Far, — det Kiget» ... udbrød hun. —
«Og saa Munden... Jamæn er den — ikke vakker —
men den véd, hvad den vil.»

«Den skulde ialfald vise for det,» forsøgte han
beskedent.

«De har noget af Deres Far, De Gjertrud.»

«Smigrende.»

«Det er da ikke egentlig hverken Pliringen eller
Næsevorten; –det er Kraften, som er biet saa smuk hos

Dem___De har for Eksempel en saa skjøn varm Energi

ved Munden, — Deres bedste Udtryk ligger der ...
Foruden den svarte Magten i Øinene, som Herren maa vide,
hvad Slags ubekjendt den huser» —

«Tak!»

... «Og Haaret, — det var en vældig Flette, min Sjæl
engang hang i. Jeg huskede Dem altid med den; — jeg
kunde se Humøret paa Slænget... Nu er den biet opsat
i besindig Herlighed som en opdæmmet Flom. — Naar
jeg tænker paa, hvor den kan vælde ud» ...

«Jeg trode, vi snakkede om Fars Portræt,» unddrog
hun sig spøgende.

«Nei, Gjertrud, om Deres, Deres; — jeg mener altid
det, hvad jeg saa snakker om... Nu maa jeg faa vove
det; jeg begynder at faa Mod... Dette bratte, sorte hos
Dem, som jeg altid maa studse ved; — det er lige
umuligt at gi’, som at faa til et rigtig Solskin — Deres
Minespil taler ligesom altid ud af det Mørke, som jeg er
nysgjerrig paa. — Men De maa la mig faa prøve, Gjertrud!
... Hvad — vil De ikke? — straks, jeg er færdig med
Deres Far ...

Jeg er saa glad, saa glad,» — udstødte han og strakte
sig med de to Arme imod Himlen; — «jeg fik da fanget
ham.»

Gjertruds Øine og Ansigt gav Refleksen–Sidde

for Abraham ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free