Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
)
VI FAAR HENDE
Hun har gjort os alle sammen frygtelig glade —
da hun en mørk vinternat gjorde sin første indtræ-
delse i doktorgaarden. Vi glemte rent hele mørke-
tiden for Lillemors skyld — slikt et lys fulgte det med
hende — og det var virkelig meget.
Ja — det var en stor glæde at faa Lillemor.
Smaapikerne og Lillegut hadde slet ikke trodd at de
skulde faa flere søskend. Vi hadde jo mistet Raja
og Lita — de laa ute paa kirkegaarden hos Ragnar
— som var den ældste av hele flokken. Nu blev vi
nok ikke fiere. Vi syntes altid at vi hadde syv barn
— de tre var bare reist langt bort i forveien. Hvor
mon de var reist hen?
Det undret vi ofte paa.
Kanske op til den stjernen der — hadde en sagt
en kveld da stjernerne tindret saa store over fjorden.
Ja — det var slet ikke umulig, mente mor.
Men om mor trodde det?
Stjernerne er værelser i Guds store hus,c så
mor, »likesom vor jord. Ja, jeg tror det, at de lys
som vi ser blinke deroppe, det er verdener som be-
boes av dem der er gaat foran os. De deroppe ser
sikkert ogsaa vor jord som en stor tindrende stjerne
deroppefra — og. de mindes os — og de glæder sig
til vi skal komme hen til dem. Det fortæller de tin-
drende stjerner mig.« Saa så mor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
