Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLEMORS VERDEN 31
Naar far kom ind fra kontoret, tok han Mollemø
paa armen og danset med hende saa længe at hun
næsten gik av paa midten, og naar far ikke orket
danse mere, saa fortsatte mor med at gynge.
Dette syntes Mollemø umaadelig godt om og var
udmerket fornøiet med opdragelsen i det hele. Men
smaapikerne og Lillegut de maatte opdra hende
litt mere »or’ntlige, syntes de, bare av kjærlighet na-
turligvis, og fordi hun var saa alt for deilig. Men det
hjalp ikke — Mollemø vilde ikke vite av nogen op-
dragelse paa den maaten hverken av kjærlighet eller
for deilighet.
»Naa maa du neie da,« siger Tordis.
»Kan du kysse paa fingeren da?« det er Liv.
»Blunk litt da, Mollemø,< tigger Aagot — for da
er hun allersøtest naar hun slik kniper øinene sammen.
»Jeg skal bære dig, jeg,« — det er Lillegut — han
elsker Mollemø saa høit at han ikke kan la hende
ære i fred et øieblik.
Men da er det forbi med Mollemøs taalmodighet
— hun vil ikke mere neie og blunke og kysse paa
fingeren — og allermindst bæres — hun kaster sig i
gulvet, skriker og sparker og spænder som en besat.
Almindelig hylekonsert — den ene graater fordi
hun ikke vil hjælpes — de andre fordi de ikke faar
lov til at hjælpe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
