Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
LILLEMORS VERDEN 33
Kaken bjalp — det glemte han aldrig.
Paa den maaten blev ikke opdragelse saa gyselig
allikevel. Det blev i mellem saa morsomt at vi bare
maatte le og glemte rent at det var kjedelig.
Men om høsten kom Ingeborg.
Hun skulde læse med smaapikerne og Lillegut
og opdra dem efter alle lærdommens regler.
Det første hun skulde se og beundre var natur-
ligvis Mollemø.
Men det blev en stor skuffelse. For Ingeborg
kunde ikke like smaabarn.
»Åa ja — hun er mindre gyselig,< sa Ingeborg —
rynket paa næsen og gik sin vei.
Mindre gyselig. — Maa jeg by dere det? Vi var
saa krænket paa Mollemøs vegne at det ikke kan be-
skrives. Det var noget andet end Pylle!
»Alle smaabarn er gyselige denne er mindre
gyselig, det er en stor kompliment. Forresten har
hun jo rødt haar, stumpenæse og skjæve kineserøine,
det kan da ikke benegtes.«
Mollemø! Vor lille, bløte Fløiels-Mollemø rødt
haar og kineserøine!
Det var ganske under vor værdighet at svare paa
slikt.
Stumpenæse —! Ja — det kunde jo være at den
var litt opover — ikke hørte til de aller mest græsk-
3 — Lillemor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
