Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 VI FLYTTER
Nei — bukken kunde vi ikke reise fra — det var
»frit umulige det.
Den maatte da ialfald faa være med et stykke
paa veien — til Tromsø — og saa skulde Georg og
Erling paa »Hvilhaug< faa den (til erindring — d
vilde være snilde mot den — det var vi sikker paa,
for de var Lilleguts venner.
De sidste dagene var det som vi fløt ute paa tu-
net mellem kasser og halm og strie og papir — nu
var alt færdig undtagen kontoret — det skulde »han
sjøl« greie til allersidst!
Allersidst!
Ja det kommer engang saa sikkert til alle!
Saa saart, saa vemodig! Det blev saa stille —
saa langt og tomt — huset gav ekko i sin ensomhet
og solstraalerne blev altid længere og mere bedrøvet
— det passet saa godt! Den som er bedrøvet, blir
endda mere bedrøvet i sterkt solskin — men dette
lille, svake solstraaleskjær over fjorden det passet saa
godt — det var baade glad og bedrøvet som vi selv.
Litt solskin, det passet.
Ikke regn — ikke skodde
ikke landvind!? Det var nu næsten ikke trolig lel
at vi ikke skulde faa mere landvind.
Vi gik alle sammen med en egen bortgjemt angst
for landvinden — som var det frygteligste vi visste.
ikke landvind! Tænk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
