Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI FLYTTER 93
Saa var det at komme ut av slæden og krype
nedover i ly bak bergene — og herinde laa baatene
— og derifra sendte vi det sidste farvel op til kirke-
gaarden hvor Ragnar og Raja og Lita laa — paa dem
blaaste det ingen storm mere! Alt, alt vi hadde levd
og elsket og sørget over deroppe, slog pludselig ring
om os i et stort billede det sidste øieblik! Vi saa det
— følte alt — mindtes alt.
Men nu lød der rop og kommando fra baatene:
Skynd dokker — no e det et lite dus —no kla-
rer vi det.«
Det var ingen tid til at tænke paa noget av det
som hadde været — bare se at komme levende om-
bord.
To store baater — og godt »skippa<*) var dem —
fire mand i hver baat og de bedste i fjorden — alle
fars skysskarer for sidste gang i skyss!
Skyv a landet!
Nei, der kom lensmandsfruen springende med
nistebomme og prestefruen med kaker —.
Farvel for sidste gang da, Lillegut:« — det var
Alfred paa Bakken — »eg ska skrive straks!
Stormen tok ordene og gutten opover — som
store fugler med flaksende vinger stod hele den lille
*) Bemandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
