Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 I TRONDHJEM
liten stund, og de tænker: Nu ringer det i domkirken!
Og alt det skjønne og ophøiede som domkirken gjem-
mer, drar et øieblik gjennem deres sind og gjør
dem høitidelige. — Klokkerne i domkirken er saa
sterke og milde paa samme gang — det er baade
som vinger og englesang.
De synger og toner til store og smaa, glem aldrig
det høie vi alle skal naa!
Menneskene i Trondhjem er blit opdrat av dom-
kirken fra de var ganske smaa. De har gaat og set
paa den fra dag til dag alt som den steg høiere mot
himmelen og blev vakrere og finere smykket indvendig
— dette lærte de av. De er blit rolige og besindige,
det nytter ikke at komme til dem med noget fjusk.
De vet hvad der er stort og retlinjet og opad-
stræbende. De har ærbødighet for det store som vore
forfædre har begyndt — de kjender det som en pligt
at fortsætte deres arbeide.
Domkirken lærte dem det. Domkirken er selv
prest. Hver linje, hver bue, hvert alter -— ja, hver liten
fin blomst i sten fortæller om det som er stort og skjønt.
Og Trondhjem og trønderne er som domkirken:
egte og uforfalsket i sind og skind.
»Der skal kuler til en trønder,« er et ordsprog
i Trondhjem, og det vil omtrent sige det samme som:
vi ramler ikke overende for ingenting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
