Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 FREMME
Vil den lille frøken i midten se mig midt paa
munden — nu stille unge mand saa trykker jeg løs
— ikke fuldt saa høitidelig — nu trykker jeg. Jo,jeg skal
love for vi trykket løs alle sammen — selv far maatte
le tilslut av alle de underlige lyd fra regimentet bak
os — det boblet og kokte av latter med sammenbitte
tænder og knyttede næver for at holde sig alvorlig.
Jeg har aldrig i mit liv set slike unger! — du lo
ja, men far smilte!
ogsaa mor! — nei, mor lo ikke
— Endelig slap vi ut igjen saavidt og ind i skapet
— hvor vi fik luft og le ut!
Den eneste som opførte sig skikkelig, var bedste-
mor som sat i midten og smilte overbærende med
Mollemø paa fanget. Mor var ødelagt.
»Jeg er likesaa utkjørt som en dyne der er luftet og
ristet og banket — godnat jeg gaar og lægger mig.
Saa var vi i domkirken naturligvis og hos sko-
makeren, for vi skulde alle sammen faa nye støvler,
det hadde far lovt os for længe siden.
I domkirken gik alle pent og stille omkring. Der
var saa høitidelig og stille — og hvert ord visa, kom
tilbake til os høit oppe fra. Saa tilslut hvisket alle
ganske sagte.
En mand gik rundt og ramset op noget som no-
sen mennesker gik efter og hørte paa.
»Er det presten som præker, mor? hvisket en.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
