Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tom trak sin allerbedste S kat, sin kostbareste Juvel,
en Messingknap til et Stegespid frem, rakte den hen til
hende og sagde:
„S e Beckv — den maa D u ha’e."
Hun slog til den, saa at den floj i G ulvet. D a
gjorde Tom kort om kring, stred ud af Stuen og langt
bort over Hojene for ikke mere den D ag at vise sig i Sko-
len. Lidt efter blev Becky dog betænkelig. Hun lob
til D oren; han var der ikke; hun soer rundt om Hjornet
til Legepladsen — ingen Tom . Hun raabte:
„T om , Tom , kom tilbage!"
In te t S va r, kun Tavsheden og Ensomheden. S aa
satte hun sig ned, grced bitterlig og bebrejdede sig sin O p-
forsel, og da nu Skolebornene ved den T id atter begyndte
at samles, maatte hun oven i Kjobet skjule sin S org og be-
rolige sit sonderknuste Hjerte, tage sit Kors op og bcere det
sorgmodigt hele den lange pinlige Eftermiddag, ene mellem
lutter Fremmede, af hvilke ingen medfolende Sjcel kunde
sympathisere mev hendes tunge S org.
Ottende Kapitel.
Tom smogede afsted ud og ind i Sidegaderne, in d til
han var vel udenfor sine Skolekammeraters Vej, og flog saa
over i et tankefuldt Drivertempo. To u tre Gange kryd-
sede han over det samme Vandlob, da det nemlig var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
