Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fig paa den Maade. M en en In d ia n e r! Det er en helt
forskjellig S a g ."
Ved Frokosten fortsattes Sam talen og i dens Lob
fortalte den Gamle, at det sidste, han og hans Sonner
havde foretaget sig, forinden de vare gaaede til Ro, var
at faae fat i en Lygte og undersoge Stenten og dens
ncrrmestc Omgivelser for at se, om der fandtes Blodpletter.
De havde dog ikke opdaget noget, men derimod fundet en
stor B y ld t — " -
„A f hvad!"
Om Ordene havde vceret Lynstraaler, kunde de ikke
med storre Kraft og Hurtighed have faret den forfærdede
Huck ud af M unden; Ojnene stode stive i Hovedet,
Aandedroettet holdt inde — i cengstelig Venten efter S va r.
Valliseren blev ganske allarmeret — stirrede nu ogsaa paa
Huck — tre Sekunder — fem Sekunder — og svarede
derpaa:
„A f Jndbruds-Vcerktoj — men Menneske dog, hvad
gaar der af D ig ? "
Huck sank tilbage mod Stoleryggen, pustende, men
dybt lettet og grcrndselos taknemmelig mod Forsynet. V a lli-
seren monstrede ham alvorligt og opmærksomt — sagde saa:
„J a , Dirke og S lig t. Det synes for Resten at be-
rolige D ig i en mcerkvcerdig hos Grad. M en sig mig,
hvorfor tog D u nys saaledes paa Vej? Hvad troede D u ,
v i havde fundet?"
Huck var atter i den skrækkeligste Kattepine. J n -
kvifitorens O je hvilede atter paa ham og han vilde have
givet, Gud veed hvor meget, for en nogenlunde plau-
sibel Udflugt. Im id le rtid , intet frembod sig for hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
